USK-gris

29.07.2008

 

Se også på danishmeat.dk:

Eksterne link:

 

Hvad er USK-gris

USK-gris er en form for laboratorieundersøgelse, der kan bruges mere fremadrettet i besætningsrådgivningen.

Målet med undersøgelsen er at give den rådgivende dyrlæge en større viden om besætningsproblemerne, således at indsatsen i højere grad kan målrettes. Dette gøres ved serie-obduktioner på et større antal grise i en bestemt aldersgruppe.

Hvordan

I besætningen indsamles døde eller evt. aflivede grise over en periode. Grisene fryses eller køles og transporteres samlet til laboratoriet med anamnesen ”USK-gris”. Større grise kan efter aftale sendes ad flere gange.

Laboratoriet kontaktes før indsendelsen af hensyn til arbejdsplanlægning.

Grisene mærkes med alder (antal dage) samt oplysning om de er aflivet eller selvdøde. Grisene bør mærkes ved evt. forudgående behandling. Behandlede grise kan med fordel mærkes med formodet diagnose/ behandlingsårsag, da obduktionen da vil kunne give information omkring landmandens evne til at stille de rigtige diagnoser.

Laboratoriet foretager en regelret obduktion af alle grisene, og udvælger egnede grise til bakteriologisk undersøgelse.

Hvor mange og hvilke

Det anbefales at indsende 30-60 grise ved problemer i farestalden og 10-15 grise ved problemer i klima- og slagtesvinestald.

Grisene i farestalden skal som udgangspunkt ikke udvælges selektivt. Herved kan der ved undersøgelsen ses et sandt og bredt billede af problemstillingerne i farestalden.

I klima- og slagtesvinestald vil det ofte være nødvendigt at udvælge egnede grise til undersøgelsen. Udvælgelseskriterierne afhænger af besætningsproblemet.

Besvarelse

Besvarelsen afviger væsentligt fra den almindelige svarform, idet der gives en samlet oversigt over diagnoser og gennemgående obduktionsfund. Der bliver lavet en opgørelse fordelt på alder, ernæringstilstand, obduktionsfund og diagnoser.

Fund og diagnoser opgøres i skemaer og diagrammer for at øge overskueligheden.

Pris

USK-farestald: p.t. 50 kr. pr. gris + grundtakst på 700 kr. Dertil kommer prisen for evt. bakteriologiske undersøgelser. Samlet bliver prisen typisk 5 - 6.000 kr.

USK-klimastald: p.t. 130 kr. pr. gris + grundtakst på 500 kr. og for USK-slagtesvin 200 kr. pr. gris + grundtakst på 500 kr.

I de angivne priser er destruktionsafgift inkluderet.

Kontakt venligst laboratoriet for yderligere informationer.

Ansvar/Copyright Landbrug og Fødevarer, Dansk Svineproduktion - Axeltorv 3 - 1609 København V - Tlf: 33 73 27 00 - Fax: 33 11 25 45