Forside - Service - Laboratorium for Svinesygdomme - Prøveindlevering til laboratoriet

Prøveindlevering til laboratoriet

29.07.2008

 

Se også på danishmeat.dk:

Eksterne link:


Her finder du en vejledning i, hvordan prøvemateriale skal indpakkes og indleveres, for at Laboratorium for Svinesygdomme kan udføre den rekvirerede undersøgelse.

Som besætningsejer har du mulighed for, efter aftale med din egen praktiserende dyrlæge, at indlevere prøvemateriale direkte til laboratoriet. Udenfor åbningstiden kan materialet indleveres efter aftale med laboratoriet.

Materiale, der postforsendes, skal emballeres forsvarligt. Er du i tvivl så kontakt laboratoriet.

Patologi/obduktion

Generelt skal grise og organer indpakkes i:

  • Vandtætte poser, der lukkes forsvarligt
  • Vandsugende materiale

Organer indpakkes i:

  • Flere vandtætte plastposer, der lukkes forsvarligt

Frisk aflivede grise:

  • Bør køle af, inden de indpakkes

Kølelegemer bør vedlægges:

  • I varme perioder, eller
  • ved forsendelse af materiale, der endnu ikke er nedkølet

Frysning:

  • Grise og organer kan fryses inden forsendelse. Materialet kan dog være vanskeligt at bedømme efter frysning, da strukturerne udviskes. Ved mistanke om MHD (akut hjertedød) bør frysning undgås, da myocardieforandringerne udviskes og materialet ikke efterfølgende kan undersøges histologisk

Bakteriologi

Gødningsprøver:

  • Indsendes som svaberprøver, eller
  • i form af gødningsprøve i plastikbæger

Undersøgelse for dysenteri:

  • Bør anvende kulsvabere
  • Kan afleveres i et plastikbæger, hvis prøverne indleveres direkte til laboratoriet  

Salmonella

Gødningsprøver ved indsendelse:

  • Ca. 20 gram gødning pr. prøve
  • I plastikbægre
  • Fyld bægeret ca. 2/3 op og skru låget godt fast
  • Bægeret mærkes tydeligt, mærkning påføres også den tilhørende indsendelsesblanket

Ved undersøgelse af kortlægningsprøver jvf. den nationale salmonellahandlingsplan er udarbejdet en specifik vejledning (Se prøvemateriale - salmonellakortlægning).
Resultatet af alle salmonella-undersøgelser indberettes automatisk til zoonoseregisteret.

Parasitologi

Gødningsprøve:

  • I plastikbægre med minimum 4 gram gødning pr. prøve (”en spiseskefuld”) 

Serologi

Blodprøver:

  • Ustabiliserede blodprøver
  • Hvis blodprøverne skal undersøges for andre analyser, end der udføres på Laboratorium for Svinesygdomme, videresendes resten af blodprøven til DFVF
  • Alle serologiske resultater overføres automatisk til SPF-SuS. Husk at indsende en tilstrækkelig mængde blod. Især PRRS-analysen kræver meget serum.

Vær opmærksom!

- Materiale, der indsendes om fredagen bør sendes ekspres. Ekspresforsendelser udbringes lørdag og anbringes i kølerum på laboratoriet. Almindelige forsendelser, der sendes fredag udbringes først mandag, og kvaliteten af prøverne er derved stærkt forringet

Plastikbægere o.lign. kan bestilles hos Laboratorium for Svinesygdomme (Se prisliste)

Tilbage til top

Histologisk
Er læren om den finere bygning af vævene.
Serum
Proteinholdigt legemsvæske der er fri for faste partikler - fx filtreret blodserum.
Ansvar/Copyright Landbrug og Fødevarer, Dansk Svineproduktion - Axeltorv 3 - 1609 København V - Tlf: 33 73 27 00 - Fax: 33 11 25 45