Forside - Service - Klima- og miljøundersøgelse

Klima- og miljøundersøgelse

30.06.2006
Den rullende Afprøvning udfører klima- og miljøundersøgelser som kortlægger aktuel klimasituation i stalden og belyse de forhold, der har betydning for grisenes nærmiljø.

Undersøgelserne udføres af Den rullende Afprøvnings klimakonsulenter som afklarer, om produktionsproblemer kan tilskrives forhold i staldklimaet. Der anvises desuden retningslinjer for mulige ændringer og forbedringer af klimaet.

Klima- og miljøundersøgelsen kortlægger:

  • Ventilationsanlægget, dimensionering, styring, indregulering og anvendelse
  • Ydre forhold, der påvirker ventilationsanlægget, fx vindpåvirkninger
  • Bygningskonstruktionen
  • Sti- og staldindretningen
  • Fodringsprincippet og -strategien
  • Belægningsgraden
  • Gødnings-/gyllesystemet
  • Driftsledelsen
  • Staldbygningen, fx utætheder
  • Varmetilførslens placering og/eller styring
  • Ventilationsprincippets egnethed til den pågældende bygning og produktionsform

Arbejdsmiljøundersøgelse


Ved en arbejdsmiljøundersøgelse gives der en vurdering af forureningskoncentrationen i stalden i forhold til de af Arbejdstilsynet fastsatte grænseværdier, kan efter eget valg sammensættes af følgende registreringer:

Klimaundersøgelsen


Hvis et problem på forhånd tilskrives mangler ved ventilationsanlæggets indregulering og funktion, retter klimakonsulenten henvendelse til det ventilationsfirma, der har leveret anlægget. Det fører ofte til, at leverandøren lader en servicetekniker bistå ved undersøgelsen, hvilket øger muligheden for at få belyst og løst problemerne på stedet.

Når en klimaundersøgelse er afsluttet, udarbejdes der en rapport, hvori der dels gøres rede for registrerede fejl og mangler, dels skitseres et eller flere løsningsforslag. Rapporten sendes til svineproducenten, og hvis denne ønsker det, sendes en kopi til besætningens produktionskonsulent og dyrlæge samt til leverandøren af ventilationsanlægget. Med udgangspunkt i rapporten har svineproducenten herefter en god mulighed for at få løst klimaproblemerne i samarbejde med sine lokale rådgivere.

Hvis der opstår klimaproblemer

  1. Kontakt din lokale rådgiver ved produktionsproblemer som kan skyldes et dårligt staldklima.
  2. Kan problemerne være opstået, som følge af at ventilationsanlægget fungerer utilfredsstillende, bør du hurtigst muligt kontakte leverandøren og få anlægget justeret.
  3. Er der efter disse tiltag fortsat klimaproblemer i stalden, kan du bestille en klimaundersøgelse.

Klimaproblemer opstår når følgende forhold i nærmiljøet ikke er tilfredsstillende:

  • Temperaturen
  • Luftfugtigheden
  • Lufthastigheden, fx træk
  • Hygiejnen
  • Luftkvaliteten, fx for høj koncentration af ammoniak.

Et dårligt nærmiljø kan påvirke grisenes adfærd, sundhedstilstand og produktionsniveau.

Adfærdsmæssige problemer som kan skyldes et dårligt klima i stalden:

  • Svineri i stierne
  • Ombytning af gøde- og lejeareal
  • Halebid, øre- og navlesutning
  • Sammenklumpning
  • Luftvejslidelser
  • Diarré
  • Utilfredsstillende produktionsresultater
Respirabel støvkoncentration
Respirabel støvkoncentration er koncentrationen af partikler, som når ned i lungernes fineste forgreninger. Populært sagt er respirable partikler mindre end 5 mikrometer.
Vi træffes på følgende:

Jylland:

Tlf.: 8771 4031

Fyn og Sjælland:

Tlf.: 6262 4415

Bestilling

Kontakt klimakonsulenterne for at høre mere og aftal evt. tidspunkt for undersøgelsen. Selve undersøgelsen skal gennemføres når udeklima og produktion giver de største problemer, fx i perioder med høj eller lav udetemperatur - eller ved særlig høj eller lav belægningsgrad.

Pris

En klimaundersøgelse koster 6.000 kr. for første staldafdeling med maksimalt fire identiske sektioner. For efterfølgende stalde er prisen 1.000 kr. pr. stk.

Pris for en arbejdsmiljøundersøgelse varierer i forhold til omfang og sammensætning.

Se endvidere:

Fejlfinding i ventilationsanlæg

InfoSvin/3331.tif  

Ansvarlig: Poul Pedersen

Ansvar/Copyright Landbrug og Fødevarer, Dansk Svineproduktion - Axeltorv 3 - 1609 København V - Tlf: 33 73 27 00 - Fax: 33 11 25 45