|
Fakta om DANISH Produktstandard30.10.2008
Den Samlede danske svinekødsbranche har aftalt med den tyske kvalitetssikringsordning (QS), at alle danske svinebesætninger fremover skal dokumentere, at de lever op til dansk lovgivning og branchekrav.
Her er samlet en række spørgsmål og svar om DANISH Produktstandard. DANISH Produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram (Bilag 1) sammenfatter kravene til produktion af grise under DANISH. Den omfatter især dyrevelfærd, fødevaresikkerhed, og sporbarhed i primærproduktionen. Den enkelte besætningsejer har det endelige ansvar for, at standardens krav bliver overholdt. Klik her – og hent PDF med beskrivelse af DANISH Produktstandard. Jævnfør desuden
I SUS-databasen er det muligt at se status for den enkelte besætning - links til SUS-database. AftaleAftalen betyder, at der skal udføres audits (kontrolbesøg), hvor en uafhængig instans tjekker, at besætningerne lever op til disse krav. Branchen har desuden besluttet, at de dyrevelfærdsmæssige forhold i staldene også gennemgåes som en del af kontrollen. Nedenfor er samlet en række typiske spørgsmål og tilhørende svar om DANISH Produktstandard. Svarene er baseret på den nuværende viden om aftalen og dens konsekvenser. Listen er senest revideret 2. oktober 2007. Den vil blive revideret og udbygget, hvis der sker ændringer eller opstår nye spørgsmål. Kontaktpersoner:
Oversigt:
Hvad er QS?QS (Qualität und Sicherheit) er et tysk kvalitetssikringssystem bestående af forskellige produktstandarder (code of practise), der beskriver hvordan produktionen skal foregå og hvad den skal leve op til i alle led af forsyningskæde fra foder til detailled. Efterlevelsen af standarden dokumenteres ved audits (kontrolbesøg), som foretages af en uafhængig instans. QS er meget udbredt i Tyskland og har massiv opbakning fra den tyske detailhandel. Over 80 pct. af den tyske svineproduktion er omfattet, hvilket svarer til mere end 40 mio. producerede slagtesvin årligt. Bag QS står et privat firma, QS GmbH, som er en organisation med medlemmer fra foderstofbranchen, landbrugsorganisationer, slagteribranchen, forarbejdningsindustrien, detailhandlen og den landbrugsmæssige centrale marketingorganisation CMA. For at den danske svineproduktion forsat kan levere til dyr og råvarer ind i QS systemet, skal danske svineproducenter øge dokumentationen af deres produktion. De krav, som danske svineproducenter skal dokumenterer, svarer til de lovgivnings- og branchekrav, som dansk svineproduktion allerede lever op til. Disse krav er beskrevet i Danish Produktstandard. Dokumentation skal foregå efter samme model som i Tyskland, hvor tyske svineproducenter dokumenterer deres produktion gennem uafhængige audits. Audits er kontrolbesøg, hvor en uafhængig instans går besætningens produktion og dokumentation igennem, for at tjekke at den lever op til de danske lovgivnings- og branchekrav. QS-aftalen indebærer således ikke nye krav til danske svineproducenter, bortset fra kravet om auditering af produktionen. Hvorfor er det nødvendigt med DANISH Produktstandard?Som en betydelig spiller på det globale marked for svinekød – Danmark er verdens største eksportør af svinekød med eksport til omkring 140 lande - mødes vi i stigende grad af kundekrav om, at produktionen skal dokumenteres i form af forskellige kvalitetsstandarder. Tyskland er det mængdemæssigt største marked for dansk svinekød. I perioder aftager tyskerne stort set hele den danske produktion af fx nakker. For at sikre fortsat uhindret adgang til dette marked er det derfor nødvendigt, at den danske svinekødsbranche – svineproduktionen og slagterier – dokumenterer, at der er overensstemmelse mellem det vi siger at vi gør, og det vi rent faktisk gør. Dermed bliver der sammenhæng mellem det danske og det tyske system. Hvorfor kommer dette krav nu?Kravet fra det tyske marked om at den danske svinekødsbranche skal øge dokumentationen, er ikke nyt. Gennem nogle år har QS accepteret, at den danske produktion kunne betragtes som i overensstemmelse med QS, baseret på beskrivelsen i Kvalitetshåndbogen (”Qualität Sicherung Garantie”), som er dansk lovgivning og branchekrav. Imidlertid har QS nu slået fast, at denne efterlevelse også skal dokumenteres ved audits, gennemført af en uafhængig instans. Der er derfor indgået en aftale mellem den danske svinekødsbranche og QS om, at branchen fra 2007 lever op til disse krav i form af DANISH Produktstandard. Andre væsentlige eksportører (konkurrenter) til det tyske marked har indgået lignende aftaler. Det drejer sig om hele den Hollandske produktion og ca. 20 pct. af den belgiske produktion som produceres under navnet Certus. Hvem har indgået aftalen?Aftalen med QS er indgået af Danske Slagterier på vegne af den danske svinekødsbranche, dvs. andelsslagteriselskaberne, de private slagterier via Danske Slagtermestres Landsforening, Daske Svineproducenter, eksportørerne (Sammark) samt Danske Slagterier og Dansk Svineproduktion. Hvorfor har man som branche indgået en sådan aftale?Ved at indgå aftalen som branche, frem for at de enkelte svineproducenter og slagterier selv tilmelder sig ordningen, fastholdes det nuværende danske system uden yderligere krav. En egentlig indmeldelse i QS-systemet ville betyde, at der skulle leves op til kravene i tysk lovgivning, hvor der bl.a. er forbud mod brug af animalsk fedt, samt at systemet ville være under 100 pct. tysk styring, dvs. uden dansk indflydelse. Hvad har jeg ud af det som svineproducent?Som svineproducent betyder DANISH Produktstandatd-aftalen, at det svinekød du producerer, eller de svin du eksporterer, fortsat har uhindret afgang til vores største marked. Hvis du vælger at stå uden for aftalen, kan du få et fradrag i afregningen, eller kan blive forhindret i at eksportere. Hvilke besætninger er omfattet af DANISH Produktstandard-aftalen?Aftalen omfatter alle danske svinebesætninger. Aftalen betyder, at alle besætninger skal acceptere en øget dokumentation af deres produktion. Det sker ved at ca. 1/3 af besætningerne bliver auditeret hvert år. Alle omfattede besætninger vil således være auditeret første gang ved udgangen af 2010. Besætninger, som allerede er omfattet af uafhængig auditering, dvs. med produktion af englandsgrise, frilandsgrise eller økologiske grise, har ikke behov for yderligere auditering. Hvor finder man de omfattede besætninger?De omfattede besætninger registreres i SPF-SUS databasen (SPF sundhedsstyring). Her vil det fremgå, om besætningen er godkendt eller ikke godkendt til at levere ind i DANISH Produktstandard systemet, samt hvilken dato besætningen sidst blev auditeret. Hvad koster det?Udgifterne til 1. auditering af besætningerne afholdes som udgangspunkt af Svineafgiftsfonden. Der kan blive tale om et særskilt honorar, hvis besøget tager uforholdsmæssigt lang tid på grund af manglende dokumentation eller forberedelse. Imidlertid skal omkostningen til eventuelle opfølgende auditeringer, hvis en besætning ikke kan godkendes i første omgang, afholdes af besætningsejeren. Mindstebetalingen for besøget er fastlagt til 2.671 kr. pr. audit (2008 priser). Hvis man ikke vil være med i ordningen?En besætningsejer kan vælge ikke at være med i ordningen. Fra andelsslagteriernes side kan det resultere i en sanktion i form af et fradrag til noteringen som følge af de ekstra omkostninger, der påføres slagteriet i form af sortering mv. Slagteriselskaberne fastsætter sanktionens størrelse. Ikke-andelshavere kan vælge ikke at være med i ordningen. Besætninger, der vælger ikke at være med i ordningen, vil fremgå som ikke-godkendte i SUS-databasen. Det betyder bl.a., at de ikke kan eksportere deres grise til det tyske marked. Kan man komme med i ordningen igen?Det er muligt at blive godkendt til levering til DANISH Produktstandard ordningen igen mod betaling af et gebyr samt betaling for ny auditering. Tilmelding sker ved henvendelse til slagteriselskabet eller Sammark. Hvad sker der, hvis man ikke lever op til kravene ved auditeringen?Hvis en besætning ikke kan godkendes i forhold til kravene i DANISH Produktstandard ved auditeringen, skal der ske opfølgende auditering for at tjekke, at de manglende krav er opfyldt. Udgiften hertil afholdes af besætningsejeren. Hvis besætningsejeren fortsat ikke kan efterleve kravene, pålægges bod samt krav om endnu et opfølgningsbesøg. Besætningerne der ikke er godkendt efter 3. besøg mister deres godkendelse. Andelshavere får bod indtil en ny audit har dokumenteret, at forholdene er bragt på plads. Er auditten ikke gennemført inden for 3. mdr informerer DSP det pågældende slagteriselskab om den manglende godkendelse. Fra andelsselskabernes side kan det resultere i et fradrag i noteringen, som følge af de ekstraomkostninger der påføres slagteriet i form af sortering mv. Ikke-andelshavere får bod indtil en ny audit har dokumenteret at forholdene er på plads. Boden fastholdes indtil besætningerne har anmodet om opfølgningsaudit eller er udmeldt af ordningen. Hvordan fungerer bodssystemet?Boden betales i forhold til antal producerede grise på det pågældende CHR-nummer. Boden beregnes forholdsmæssigt på ugebasis af det foregående års produktion. Fordelingsnøglen mellem slagtesvin og smågrise følger modellen for bidraget til Svineafgiftsfonden. Boden opkræves af DSP og anvendes til betaling af omkostninger til drift af DANISH Produktstandard.
i. Slagtesvin 15 kr. Boden opkræves fra den dato, hvor besætningen er blevet auditeret. For besætninger, som afslår at modtage audit, betales boden fra den dato, hvor skriftligt påbud modtages. Genindmeldelsesgebyr = 3 måneders gennemsnitlig bod = 10.000 kr. Hvad kræver det af mig som svineproducent?Som svineproducent betyder DANISH Produktstandard-aftalen, at din produktion skal auditeres ca. hvert tredje år. Hvordan foregår auditeringen?Inden auditeringen modtager du et brev om, hvornår auditeringen er planlagt til (dato og tidspunkt), samt hvad du skal have parat for at besøget kan gennemføres så hurtigt og effektivt som muligt. Af varslingsbrevet vil også fremgå, i hvilke tilfælde du eventuelt kan få udsat auditeringen. Selve auditeringen varer ca. 1 time. En medarbejder af den uafhængige auditeringsvirksomhed gennemgår produktionen og dokumentationen sammen med besætningsejeren eller dennes stedfortræder. Hvad skal jeg forvente, at der fokuseres på ved auditeringen?Ved auditeringen vil besætningen, med udgangspunkt i DANISH Produktstandarden, blive gået igennem, dvs. stalde, foderrum og andre relevante bygninger. Derudover skal der som minimum foreligge dokumentation for følgende:
Som led i auditeringen vil de dyrevelfærdsmæssige forhold i besætningen blive specielt gennemgået for overholdelse af gældende lovgivning, herunder ”Egenkontrol for dyrevelfærd”. Områder, der særligt fokuseres på, er
Hvem står for auditeringen?DLBR-Certification, der er placeret på Landscentret i Skejby, har frem til 31. december 2008 opgaven med at auditere besætningerne. DLBR-Certificering har i forvejen opgaven med auditering af besætninger med Englandsgrise. Efter 1. januar 2009 overgår opgaven med auditering af besætningerne til Baltic Control. Får auditeringen betydning i forhold til ”krydsoverensstemmelse”?Nej, auditeringen får ikke betydning for reglerne om ”krydsoverensstemmelse”, men auditeringen kan bruges som vejledende i forhold til en eventuel ”krydsoverensstemmelses-kontrol”. |
Til top