Zoonoser

08.03.2006

Øvrige projekter indenfor sygdom og sundhed:

Veterinærforskning og udvikling
Diagnostik
Diverse sundheds- og immunitetsstyring
Fravænningsdiarré og Lawsonia
Halebid og øresår
Luftvejssygdomme
Parasitter
PMWS
Slagtesvin
Søer og sundhed
Zoonoser


Igangværende projekter indenfor zoonoser:


Reduktion og kontrol med zoonoser 
Svineinfluenza og fugleinfluenza

---------------------------------------------------------------------------------------------

Reduktion og kontrol med zoonoser
Projektleder: Jaap Boes

I projektet indgår bl.a. afdelingens løbende arbejde med justering af salmonellahandlingsplanen. Der indhøstes løbende information fra besætningsrådgivere, og der gennemføres konsultativt arbejde for rådgivere og i begrænset omfang for producenter. Desuden arbejdes der med databehandling af data fra zoonoseregisteret. Projektet dækker desuden ad hoc opgaver vedr. andre zoonoser i primærproduktionen (Campylobacter, Yersinia, Toxoplasma, trikiner) som rekvireres af LU og andre, og som ikke direkte indgår i de øvrige projekter.

---------------------------------------------------------------------------------------------

Svineinfluenza og fugleinfluenza  
Projektleder: Kristen Barfod

Det naturlige reservoir for influenzavirus er især vilde svømmefugle. Der er imidlertid en tendens til, at andre dyrearter (f. eks. svin og mennesker) kan smittes, ligesom disse kan smitte hinanden indbyrdes. Den berygtede Spanske Syge, der dræbte ligeså mange amerikanske soldater i Europa i slutningen af første verdenskrig som selve krigen, blev transporteret tilbage til USA i 1918 og smittede den amerikanske svinebestand, hvilket var den første observation af influenza hos svin. Influenza-typer hos svin i Europa hører til gruppen influenza A med undertyperne H1N1 (fugle-type) og H3N2 (menneske-type).

Som regel udløses der ikke epidemier, fordi influenza-virus smitter andre dyrearter, men fra tid til anden sker det, at en rekombination mellem to virustyper giver ophav til virus med nye egenskaber, der kan sprede sig epidemisk. Eksempler er den Asiatiske Influenza (H2N2) i 1957 og Hongkong Influenzaen (H3N2) i 1968. Der har ikke siden 1968 været en global epidemi, men det må forventes, at det sker igen. Svin  anses for at have en rolle som reservoir for influenza – virus og smittes fra tid til anden med fugle-virus (f.eks. i 2003, da Holland havde udbrud af ondartet fugleinfluenza). En ny fugle-stamme (H5N1) har i 2004 forårsaget en alvorlig epidemi hos fjerkræ i Thailand, men har også smittet mennesker (39 tilfælde, heraf 28 døde). Optræden i Danmark af sådanne stammer, vil give kunne give anledning til offentlig bekæmpelse med afspærringszoner og omsætningsbegrænsninger.

Der er ikke et beredskab vidensmæssigt og laboratoriemæssigt til at håndtere denne situation. DFVF planlægger derfor et projekt, hvor hensigten er at opbygge den vidensmæssige og laboratoriemæssige kompetence, således at håndteringen i primærproduktionen bliver hensigtsmæssig, hvis der kommer udbrud eller mistanke om udbrud i svin eller fjerkræ med kontakt til svin. Projektet kan kun gennemføres, hvis erhvervet medvirker til projektet. Nytteværdien for erhvervet er, at der kan reageres hensigtsmæssigt i udbrudssituationen, så den økonomiske skadevirkning kan minimeres. Derudover vil projektet forbedre kendskabet til de influenza-typer, der cirkulerer i den danske svinepopulation, og dermed opbygge en større viden om den produktions-økonomiske betydning af influenza.

Reservoir
Er "opholdssted" for en given infektion, hvorfra smitten kan spredes igen.
Se også:
Ansvar/Copyright Landbrug og Fødevarer, Dansk Svineproduktion - Axeltorv 3 - 1609 København V - Tlf: 33 73 27 00 - Fax: 33 11 25 45