Søer og sundhed

08.03.2006

Øvrige projekter indenfor sygdom og sundhed:

Veterinærforskning og udvikling
Diagnostik
Diverse sundheds- og immunitetsstyring
Fravænningsdiarré og Lawsonia
Halebid og øresår
Luftvejssygdomme
Parasitter
PMWS
Slagtesvin
Søer og sundhed
Zoonoser


Igangværende projekter indenfor søer og sundhed


Holdbarhed af søer
Skuldersår
Farefeber - effekt af behandlingsstrategi

---------------------------------------------------------------------------------------------  

Holdbarhed af søer
Projektleder: Kaj Vestergård

På trods af megen ny teknologi er der en jævnt stigende dødelighed i det danske sohold. I dag går hver fjerde udsætterso til destruktion. Den seneste undersøgelse om udsætterårsager og dødelighed i soholdet viste bl.a. at der er en meget høj til dels ufrivillig årlig udskiftning i mange besætninger. Det er især de unge dyr, som ikke klarer sig under de givne produktionsbetingelser. I en del af de besætninger, som deltog i undersøgelsen, vil projektet indeholde implementering af individuelle handlingsplaner, til reduktion af antallet af udsættersøer til destruktion, samt en vurdering af effekten. I samarbejde med Afdeling for Stalde- og Produktionssystemer vurderes endvidere strategi for brug af aflastningssti i de pågældende besætninger. Desuden vil der i samarbejde med Afdeling for Ernæring og Reproduktion (Den langtidsholdbare so), S&P (Forbedret holdbarhed hos søer, Polte) blive sat fokus på polterekruttering, polteopstaldning, mavesundheden, dyrets huld og staldens indretning (farestien) med henblik på at øge holdbarheden af søerne.

---------------------------------------------------------------------------------------------   

Skuldersår
Projektleder: Marianne Fruergaard

Skuldersår er et problem der i væsentlig omfang vil kunne reduceres til et minimum ved brug af god management. Dårligt huld er en klar risiko for udvikling af skuldersår, men også andre forhold spiller ind. For at reducere problemet til et absolut minimum fortsættes den igangsatte undersøgelse til udpegning af den mest optimale behandling og håndtering af søer med skuldersår. Endvidere fortsættes i samarbejde med S&P (Reduceret risiko for skulderskader) og relevante firmaer et innovativt arbejde omkring udvikling af et bedre liggeunderlag for soen i farestalden - et liggeunderlag, der tager højde for de forhold, der betinger udvikling af skuldersåret.

---------------------------------------------------------------------------------------------   

Farefeber - effekt af behandlingsstrategi
Projektleder: Marie Erika Busch

Undersøgelser vedrørende smertebehandling af farefeber fortsættes. Farefeber eller MMA er en diagnose, der hyppigt stilles i soholdet og som oftest behandles med antibiotika. Det er imidlertid ikke altid let at stille en præcis diagnose, hvorfor der givetvis finder en del overbehandling sted. Samtidigt er der undersøgelser, der tyder på, at smertebehandling kan fremme helbredelse af visse sygdomme. Undersøgelsen har således til formål at vurdere effekten af antibiotika- og smertebehandling på sundhed og produktivitet hos søer med farefeber. Undersøgelserne gennemføres i tre besætninger med en høj forekomst af farefeber. Derudover gennemfører et medicinalfirma i koordination med LU tilsvarende undersøgelser i yderligere to besætninger.

Management
Et udtryk der bruges om landmandens overordnede driftsledelse af sin besætning. Der er et engelsk udtryk som sammenfatter begreberne: organisering, strategi, ledelse, handling, mm.
Se også:
Ansvar/Copyright Landbrug og Fødevarer, Dansk Svineproduktion - Axeltorv 3 - 1609 København V - Tlf: 33 73 27 00 - Fax: 33 11 25 45