Slagtesvin

08.03.2006


Øvrige projekter indenfor sygdom og sundhed:

Veterinærforskning og udvikling
Diagnostik
Diverse sundheds- og immunitetsstyring
Fravænningsdiarré og Lawsonia
Halebid og øresår
Luftvejssygdomme
Parasitter
PMWS
Slagtesvin
Søer og sundhed
Zoonoser


Igangværende projekter indenfor slagtesvin:


Polte-bensundhed og vaccine imod Mykoplasma ledbetændelse
Smertebehandling af infektionssygdomme
Reduktion af dødelighed blandt slagtesvin
Behandling med smertestillende midler

---------------------------------------------------------------------------------------------  

Polte-bensundhed og vaccine imod Mykoplasma ledbetændelse
Projektleder: Elisabeth Okholm Nielsen

En effektiv vaccine imod Mykoplasmaledbetændelse vil være til stor nytte med henblik på beskyttelse af polte og slagtesvin, særligt i besætninger med store problemer. Dette vil give større velfærd for dyrene og arbejdsglæde for personalet. En vaccine har desuden et økonomisk potentiale da den vil begrænse forbruget af antibiotika.

Mycoplasma hyosynoviae er en de hyppigste årsag til antibiotika behandling af danske slagtesvin. Tidligere undersøgelser tyder på at en vaccine kan beskytte imod mykoplasmaledbetændelse. DFVF vil derfor udvikle en vaccine. Projektet er opstillet som en 4-trins raket (4 faser), der skal løber over 4 år, med nøje evaluering af succes muligheder undervejs. De første faser af projektet ligger udelukkende hos DFVF. Den sidste fase er en klinisk afprøvning i LU-regi af den udviklede vaccine i to besætninger med mange tilfælde af mykoplasmaledbetændelse. Det vurderes er at vil være gode muligheder for at opnå støtte fra Innovationsloven.

Benproblemer er den langt væsentligste årsag til aflivning af avlsdyr i besætningerne. Søer kan have benproblemer af forskellige årsager, hvoraf en er ledskader. Ved obduktion af 263 aflivede søer fandtes den hyppigst forekommende obduktionsdiagnose at være ledproblemer (69%). Ledproblemer kan opstå som følge af udviklingsmæssige forstyrrelser, degenerative lidelser, traumer og betændelse. Foderets indhold af aminosyrer og vitaminer har betydning for avlsdyrets bevægeapparat. Særligt indeholder vævet i led og sener aminosyrene glycin, prolin og lysin, desuden har C-vitaminet  betydning for dannelsen af bindevæv. Dette projekt skal udvikle en objektiv målemetoder til vurdering af bindevævsskader og ledskader i de store led hos søer. Avlsdyrenes forsyning med næringsstoffer, særligt aminosyrer og vitaminer, skal derefter undersøges i besætningsafprøvninger, hvor betydningen for bensundheden fastlægges.

---------------------------------------------------------------------------------------------  

Smertebehandling af infektionssygdomme
Projektleder: Marie Erika Busch

Udenlandske undersøgelser tyder på, at behandling med NSAID (smertestillende og betændelseshæmmende midler) nedsætter diarreforekomst og dødelighed og øge tilvækst og foderindtag hos smågrise. Grisene i undersøgelserne blev ikke behandlet med antibiotika. Der er ikke fyldestgørende undersøgelser vedrørende NSAID-behandling af svin med luftvejslidelser, men undersøgelser på kvæg tyder på, at det er bedre at behandle med både NSAID og antibiotika frem for med antibiotika alene (hurtigere helbredelse og færre lungeforandringer). Eksperimentelle undersøgelser tyder på, at der også hos svin vil være en god effekt af behandling med NSAID ved luftvejslidelser. Øget brug af NSAID vil sandsynligvis medføre nedsat antibiotikaforbrug og bedre produktivitet og velfærd.

Undersøgelsens formål er at undersøge virkningen af NSAID-behandling på svin med infektionssygdomme af stor betydning for dansk svineproduktion, f.eks. fravænningsdiarre eller lungesygdom. Valget af sygdom afhænger delvist af de lovgivningsmæssige begrænsninger for NSAID-behandling og af de tilgængelige NSAID-præparater. Disse forhold bliver sandsynligvis gradvis liberaliseret. En afprøvning igangsættes i en enkelt besætning. Hvis resultaterne ser lovende ud, kan undersøgelsen fortsættes i yderligere to besætninger.

---------------------------------------------------------------------------------------------  

Reduktion af dødelighed blandt slagtesvin
Projektleder: Markku Johansen

Dødeligheden i slagtesvineproduktionen ligger generelt på et uacceptabelt højt niveau. Der gennemføres et udredningsarbejde, hvor mulige årsager til øget dødelighed belyses ud fra afsluttede og igangværende undersøgelser. Resultatet af disse undersøgelser indgår i opstilling af en række interventionsmuligheder, som kan reducere dødeligheden i slagtesvinestalden. Dette indledende arbejde indgår ved opstilling og gennemførelse af besætningsspecifikke handlingsplaner i 10 besætninger. Besætningsundersøgelserne gennemføres i 3 faser: først gennemføres systematiske obduktioner i en relevant periode, dernæst opstilles handlingsplan og endelig gennemføres denne med vurdering af effekt. Besætningsundersøgelserne gennemføres i samarbejde med de praktiserende dyrlæger. Endvidere samarbejdes med S&P omkring nye staldsystemer (FT-30 og Storflokke).

---------------------------------------------------------------------------------------------  

Behandling med smertestillende midler
Projektleder: Marie Erika Busch

Undersøgelser vedrørende smertebehandling af ledlidelser hos slagtesvin fortsættes. Tidligere undersøgelser tyder på, at smerte kan forsinke afheling af skader og hæmme dyrets bekæmpelse af betændelsestilstande. En række af de lidelser, som ofte behandles med antibiotika, kan sandsynligvis i stedet behandles med smertestillende midler. Behandling med smertestillende midler har velfærdsmæssige fordele og kan formentlig nedsætte behovet for antibiotikabehandling og dermed reducere eventuelle resistensproblemer. Formålet med undersøgelsen er at afklare om smertebehandling har en terapeutisk effekt på ledlidelser hos slagtesvin. Undersøgelsen gennemføres i tre besætninger, heraf er en afsluttet. Undersøgelsen støttes af midler fra Innovationsloven (DFFE).

Bindevæv
Blødt støttevæv som findes overalt i legemets organer og væv. Bindevæv virker afstivende. Fedtvæv, sener og ledbånd regnes til bindevæv.
Se også:
Ansvar/Copyright Landbrug og Fødevarer, Dansk Svineproduktion - Axeltorv 3 - 1609 København V - Tlf: 33 73 27 00 - Fax: 33 11 25 45