Luftvejssygdomme
08.03.2006
Igangværende projekter indenfor luftvejssygdomme:
Vaccination
mod PRRS og almindelig lungesyge
Vaccination
af søer mod almindelig- og ondartet lungesyge Smittedynamik
og aerosolvaccine mod ondartet lungesyge
---------------------------------------------------------------------------------------------
Vaccination
mod PRRS og almindelig lungesyge Projektleder:
Kaj Vestergård
Der foretages en afprøvning under normale produktionsforhold af
vaccination mod både PRRS og almindelig (mykoplasma) lungesyge.
PRRS og alm. lungesyge er vidt udbredt i den danske
slagtesvineproduktion og indgår som en del af årsagen til
luftvejsproblemer. Forskning fra USA tyder på et væsentlig samspil
mellem disse to smitstoffer, hvilket giver anledning til et
forværret sygdomsproblem. Ved en effektiv forebyggelse af begge
sygdomme, vil der formentlig kunne ses en mærkbar forbedring af
produktiviteten, samt en nedgang i antibiotikaanvendelsen sfa.
færre syge grise. Ikke kun forekomsten af de 2 sygdomme, men også
betydning af f.eks. ondartet lungesyge vil formentlig kunne
reduceres. Et medicinalfirma (Intervet) har nu PRRS og
mykoplasma-vacciner med samme adjuvans og mener at have afklaret at
begge vacciner kan blandes i samme sprøjte i forbindelse med
indgiften. Projektet gennemføres i 3 besætninger i samarbejde med
medicinalvarefirmaet, der også indgår med medfinansiering af
afprøvningen.
----------------------------------------------------------------------------------------------------
Vaccination
af søer mod almindelig- og ondartet lungesyge Projektleder:
Elisabeth Okholm Nielsen
I dag vaccineres en større del af slagtesvinene mod alm.
og/eller ondartet lungesyge. Det er en relativ dyr og arbejdstung
opgave, da alle grisene skal vaccineres 2 gange. Undersøgelser har
vist, at det er muligt at overføre antistoffer mod alm. lungesyge
til pattegrisene gennem råmælken fra vaccinerede søer, og at
opnå beskyttelse af i hvert tilfælde af pattegrisene.
Opvækst af slagtesvin i stærkt sektionerede systemer er vist at
reducere overførsel af smitstoffer mellem de enkelte hold og
aldersgrupper. I forbindelse med den mere udbredte anvendelse af
holddrift i slagtesvine-produktionen (sektioneret drift) kunne en
sovaccination tænkes at have god effekt til beskyttelse af grisene
helt frem til slagtning. Det ønskes afprøvet om kombination af
disse 2 tiltag, vaccination af søer mod alm. og ondartet lungesyge
og opvækst i stærkt sektionerede systemer, kan reducere frekvensen
af lungeforandringer ved slagtning og øget produktiviteten.
Afprøvningen gennemføres i 4 besætninger. Protokollen er
godkendt af Lægemiddelstyrelsen. Medicinalfirmaerne dækker udgifter
i forbindelse med vaccinerne.
----------------------------------------------------------------------------------------------------
Smittedynamik
og aerosolvaccine mod ondartet lungesyge Projektleder:
Marie Erika Busch
Ved sektioneret drift, herunder multisite, opnås en lavere
forekomst af sygdomme, en lavere dødelighed og en bedre
produktivitet end ved kontinuerlig drift. Imidlertid har det vist
sig, at ondartet lungesyge i stærkt sektionerede besætninger kan
give alvorlige problemer i form af sygdomsudbrud sent i
slagtesvineperioden og dermed udsættelse af leverancer og risiko
for kassation af grise på slagteriet.
Eksisterende vacciner mod ondartet lungesyge har tilsyneladende
ikke tilstrækkelig virkning til at modvirke sygdomsudbruddene. Det
er ikke afklaret, om disse sygdomsudbrud skyldes nysmitte af
holdet, f.eks. fra grise i andre sektioner. En anden mulighed er,
at nogle af grisene i holdet smittes fra soen allerede i
diegivningsperioden, men at smitten først kommer til udtryk langt
senere.
Undersøgelsen består af 2 dele. Første del skal afklare
smittedynamikken for ondartet lungesyge i sektionerede besætninger,
således at det kan danne grundlag for effektive metoder til
forebyggelse af sygdommen. I anden del udvikles og afprøves en
vaccine mod ondartet lungesyge, som tildeles grisene ved, at den
sprayes ud i luften og inhaleres af grisene (aerosol-vaccination).
Denne form for vaccination ligner naturlig smitte og formodes
derfor at være bedre til at aktivere lungens immunforsvar end
vaccination ved injektion. Udvikling af vaccinen foretages af DFVF.
Det vurderes er at vil være gode muligheder for at opnå støtte fra
Innovationsloven til vaccinedelen.
Er et stof der dannes, når kroppen udsættes for et antigen (ofte et fremmed proteinstof). Antistoffer bekæmper antigenets giftvirkning, og er et vigtigt led i legemets kamp mod indtrængende sygdomsfremkaldende mikroorganismer.
|