Et af specialerne er test af kommercielle foderblandinger og tilsætningsstoffer - jf. beskrivelse af konceptet Feeding tests with Pigs (engelsk).
Faglige publikationer fra vores forsøgs- og udviklingsarbejde er tilgængelig på denne hjemmeside under publikationer.
Generel faglig og praksis viden er samlet på www.infosvin.dk
Igangværende projekter inden for fodring slagtesvin:
Idealprotein-niveau i foder til slagtesvin: afprøvning nr. 839
Reduceret lugt fra slagtesvin via fodring: afprøvning nr. 858
Fermenteret vådfoder med podekultur til slagtesvin: afprøvning nr. 912
Billigste kg tilvækst i FRATS: afprøvning nr. 927
Kompensatorisk vækst og mørhed, bæredygtig økologisk svineproduktion, ressourceudnyttelse og spisekvalitet: afprøvning nr. 941
Fodringsstrategi til tungsvin: afprøvning nr. 962
Slutfoderstyrke ved restriktiv vådfodring af slagtesvin: afprøvning nr. 965
Fasefodrings og fibers indvirkning på udskillelsen af lugt fra slagtesvin 30-110 kg: afprøvning nr. 971
Effekt af benzoesyre i hjemmeblandet foder: afprøvning nr. 974
Tørret cikorie i foder til smågrise og slagtesvin: afprøvning nr. 986
Erfaringsundersøgelse – Effekt af delvist fast gulv og protein på ammoniakreduktion fra slagtesvinestalde: afprøvning nr. 993
Energiniveau i foder til slagtesvin: afprøvning nr. 994
Energiværdi i fermenteret korn: afprøvning nr. 1000
Ronozyme WX til slagtesvin: afprøvning nr. 918
Majs til slagtesvin - effekt på spækkvalitet: afprøvning nr. 1006
Fordøjelighedsforsøg til bestemmelse af energiværdien i forskellige kornsorter: afprøvning nr. 1011
Danskdyrket kernemajs til svinefoder. Lagrings- og håndteringsmetoder, samt foderværdi af ensileret/fermenteret majs: afprøvning nr. 1014
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Afprøvning nr. 839
Idealprotein-niveau i foder til slagtesvin
Formål med afprøvningen er at få bedre kendskab til den produktionsøkonomiske konsekvens af at reducere proteintilførslen under den nuværende minimumsnorm for fordøjeligt råprotein, med og uden supplering med syntetiske aminosyrer. Samtidigt afprøves det, om det har betydning at fordele proteintilførslen anderledes via to- eller trefasefodring. Ved et lavt råproteinniveau undersøges det, om andelen af aminosyrerne tryptofan, leucin og valin er for høj eller passende i forhold til de øvrige aminosyrer.
Ansvarlig: Niels Morten Sloth
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Afprøvning nr. 858
Reduceret lugt fra slagtesvin via fodring
Det er afprøvningens formål at udvikle en foderblanding til slagtesvin, som kan fastholde produktiviteten og reducere lugtemissionen.
Ansvarlig: Michael Holm & Dorthe K. Rasmussen
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Afprøvning nr. 912
Formålet med afprøvningen er at undersøge, om fermenteret korn og sojaskrå med podekultur har effekt på slagtesvins produktionsresultater.
Ansvarlig:
Anni Øyan Pedersen
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Afprøvning nr. 927
Billigste kg tilvækst i FRATS
Det er afprøvningens formål at undersøge, om grise fra fravænning til slagtning kan vokse lige så effektivt på et billigere foder med proteinmængden fordelt anderledes i vækstperioden i forhold til den traditionelt anvendte fodringsstrategi, hvor normerne tilgodeses i de forskellige vækstperioder.
Ansvarlig:
Hanne Maribo
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Afprøvning nr. 941
Kompensatorisk vækst og mørhed, bæredygtig økologisk svineproduktion, ressourceudnyttelse og spisekvalitet
Del 1: At undersøge om der er forskel i produktivitet og mørhed i kød fra grise, der er fodret med enten normblanding fra 30-100 kg, restriktion i protein fra 30-100 kg eller restriktion i protein fra 30-70 kg for herefter at blive fodret med en blanding der opfylder normerne.
Del 2: At undersøge om grise, der fodres med vådfoder, har mere sejt kød, når der anvendes den traditionelle restriktion i fodertildelingen sammenlignet med grise, der fodres ad libitum i hele vækstperioden. Desuden undersøges det om det er muligt at forbedre kødets mørhed ved at fodre restriktivt fra 50-80 kg for derefter at fodre ad libitum de sidste ca. 40 dage før slagtning. I denne del af afprøvningen produceres tungsvin, der slagtes ved 120 kg levende vægt.
Ansvarlig:
Hanne Maribo
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Afprøvning nr. 962
Fodringsstrategi til tungsvin
Formålet med afprøvningen er, at optimere aminosyreforsyningen sidst i vækstperioden ved tungsvineproduktion.
Ansvarlig: Dorthe K. Rasmussen
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Afprøvning nr. 965
Slutfoderstyrke ved restriktiv vådfodring af slagtesvin
Formålet med afprøvningen er at fastlægge den optimale foderkurve (tilnærmet ad libitum) og slutfoderstyrke i besætninger, hvor slagtesvin fodret restriktiv med vådfoder i langkrybbe har en daglig tilvækst på over 900 gram.
Ansvarlig: Brian N. Fisker
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Afprøvning nr. 971
Fasefodrings og fibers indvirkning på udskillelsen af lugt fra slagtesvin 30-110 kg
Det er afprøvningens formål at undersøge effekten af tilsætning af inulin og sojaskaller til fase 2-foderet til slagtesvin samtidig med, at foderets indhold af de svovlholdige og aromatiske aminosyrer holdes på et så lavt niveau som muligt i forhold til de gældende normer for aminosyrer i vækstperioden 65-110 kg. Samtidig undersøges, om lugtemissionen pr. 1.000 kg dyr er faldende hen over slagtesvinenes vækstperiode.
Ansvarlig: Michael Holm
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Afprøvning nr. 974
Effekt af benzoesyre i hjemmeblandet foder
Formålet med denne afprøvning er at vise, hvilken effekt tilsætning af 1 pct. benzoesyre til foderet har på slagtesvinenes produktivitet samt om meromkostningen ved tilsætning af 1 pct. benzoesyre modsvares af en bedre produktivitet.
Ansvarlig: Michael Holm
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Afprøvning nr. 986
Tørret cikorie i foder til smågrise og slagtesvin
At undersøge om fodring med cikorie har en reducerende effekt på produktivitet og diarré hos smågrise samt skatol i nakkespæk fra hangrise.
Hypoteser:
- Fodring med cikorie alene eller i kombination med organiske syrer medfører en reduktion i forekomsten af coli- og Lawsonia diarré hos smågrise.
- Fodring med cikorie fra 14 dage før slagtning medfører at skatolindholdet i nakkespæk hos hangrise reduceres signifikant.
Ansvarlig:
Hanne Maribo
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Afprøvning nr. 993
Erfaringsundersøgelse – Effekt af delvist fast gulv og protein på ammoniakreduktion fra slagtesvinestalde
Formålet med erfaringsundersøgelsen er at klarlægge, hvor stor ammoniakreduktion der kan opnås ved at kombinere stier med delvis fast gulv til slagtesvin med foderblandinger med lavt proteinindhold og undersøge, om der er vekselvirkning mellem staldindretning og proteinniveau i foder. Resultatet af erfaringsundersøgelsen vil ligeledes blive brugt i den løbende fastlæggelse af normtal for ammoniakemission, der anvendes i gødningsregnskabet.
Undersøgelsen foretages i samarbejde med Afd. for Stalde og Produktionssystemer.
Ansvarlig: Michael Holm
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Afprøvning nr. 994
Energiniveau i foder til slagtesvin
Det er afprøvningens formål at undersøge, om forskelligt energiindhold i foder til slagtesvin har en indflydelse på produktionsværdien. Samtidig undersøges effekten af blandinger med høj hvedeandel på mavesundheden.
Ansvarlig: Dorthe K. Rasmussen
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Afprøvning nr. 1000
Energiværdi i fermenteret korn
Formålet med afprøvningen er at undersøge, om den øgede energiværdi af fermenteret byg og hvede, der er fundet i et fordøjelighedsforsøg, kan genfindes i et produktionsforsøg med slagtesvin. Effekten måles på tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent, der sammenregnes i en økonomisk produktionsværdi.
Ansvarlig: Anni Øyan Pedersen
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Afprøvning nr. 918
Ronozyme WX til slagtesvin
Formålet med denne afprøvning er at teste Ronozyme WX’s effekt i færdigblandet slagtesvinefoder med høj hvedeandel ved standard dosis ved ekspanderings- og pelleteringstemperaturer under praktiske forhold.
Effekten måles på produktionsresultaterne; daglig tilvækst, foderoptagelse, foderudnyttelse og kødprocent som de primære parametre. Som sekundære parametre måles antallet af diarrébehandlinger og dødelighed.
Ansvarlig: Steffen Hansen
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Afprøvning nr. 1006
Majs til slagtesvin - effekt på spækkvalitet
Formålet med undersøgelsen er: At revurdere anbefalet maks. grænse for anvendelse af majs i slagtesvinefoder og at udvide datagrundlaget for beregningsmodel til forudsigelse af jodtal i spæk på baggrund af fodersammensætning.
Ansvarlig: Lisbeth Jørgensen
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Afprøvning nr. 1011
Fordøjelighedsforsøg til bestemmelse af energiværdien i forskellige kornsorter
Formålet med forsøget er at fastlægge energiværdien af høj- og lavenergi byg og hvede i et fordøjelighedsforsøg hos grise og rotter.
Ansvarlig: Dorthe K. Rasmussen
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Afprøvning nr. 1014
Danskdyrket kernemajs til svinefoder. Lagrings- og håndteringsmetoder, samt foderværdi af ensileret/fermenteret majs
Med henblik på at billiggøre fodringen er det afprøvningens formål at udpege de mest optimale lagrings- og håndteringsmetoder for kernemajs under danske forhold med henblik på omkostninger og risikofaktorer for foderkvalitet og produktivitet. Det er endvidere afprøvningens formål at undersøge effekten af vådkonserveret majs til slagtesvin, målt på produktionsværdien, beregnet ud fra tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent.
Ansvarlig: Else Vils
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Afprøvning nr. 1022
Transport af hjemmeblandet foder
Formålet er at undersøge om hjemmeblandet tørfoder afblander i forbindelse med at det transporteres fra hjemmeblanderiet til den lokation, hvor det skal anvendes.
Foderets heterogenitet (beskrevet ved partikelfordeling og mineralindhold) bestemmes både når foderet forlader tørblanderen og når det fyldes i silo på leveringsstedet/stederne.
Ansvarlig: Brian Fisker
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Afprøvning nr. 1024
Zinkglukomat mod halebid
Formålet med undersøgelsen er at få klarlagt effekten af at tilsætte zinkglukonat til foderet på forekomsten af halebid i slagtesvineperioden (30-105 kg). Dags dato (marts 2009) er zinkglukonat ikke tilladt at anvende i svinefoder.
Ansvarlig: Steffen Hansen
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Afprøvning nr. 1032
Ronozyme og Porzyme til slagtesvin
Formålet med afprøvningen er at sammenligne to doser af henholdsvis Porzyme 9300 og Ronozyme WX for således at vise, om der er samme effekt af de lave og høje doser. I et igangværende produktionsforsøg med tilsætning af mindst tilladte dosis Ronozyme WX viser de foreløbige resultater ingen effekt af enzymtilsætning. En afprøvning med højest tilladte dosis af dette produkt vil kunne påvise, om der er en effekt, når dette produkt anvendes under danske forhold.
Ansvarlig: Steffen Hansen
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------