|
|
Kongres21.10.2008
Dansk Svineproduktion afholder hvert år Årsmøde og Kongres for Svineproducenter i Herning Kongrescenter.
I 2008 blev Kongres afholdt den 21. og 22. oktober 2008 i Herning KongrescenterKongres for Svineproducenter giver en enestående mulighed for at få den nødvendige vidensmæssige opdatering. Her er det muligt at få præsenteret de sidste resultater og konklusioner, som eksperterne ligger inde med. Foredragene spænder lige fra praktiske staldtips til fremtidens faglige og politiske udfordringer for svineproducenterne. Herudover er det på Kongres for Svineproducenter muligt at høre nogle indlæg fra personer, som på baggrund af deres livserfaringer kan give et nyt og andet syn på verden omkring os - og ikke mindst på vores eget erhverv. Stedet, hvor man mødesErfaringer fra tidligere år har vist os, at flere og flere anser Kongres for Svineproducenter, ikke kun som en faglig kongres, men også som et årligt mødested, hvor nyheder og erfaringer udveksles deltagerne imellem. Det er nok også det rigtige sted at gøre det, for Kongres for Svineproducenter har udviklet sig til at være det største svinefaglige informationsmøde for svineproducenter, rådgivere, myndigheder, organisationsfolk, firmarepræsentanter m.fl. - ikke bare i Danmark, men i Europa. Program og tilmeldingDer vil i august-nummeret af ds nyt være et tillæg omhandlende Årsmødet og Kongressen. På bagsiden af dette tillæg, er der et tilmeldingsskema, som benyttes af deltagerne. Elektronisk tilmelding via denne hjemmeside er endvidere muligt fra medio august. |