• Møder
• Efteruddannelse (links)
• Årsmøde
• Kongres

Printvenlig version

Faglig beretning - 2002

Siden vi sidst var til årsmøde – har vi fået ny regering – men det har ikke fredet os.

Vi har haft den varmeste sommer i mands minde – den blev grisene også inddraget i.

En middel høst med lave kornpriser – styret af udefra kommende faktorer. Det samme gælder svinekødsprisen.

Og det er sådan – hver gang vi i Danmark producerer 100 slagtesvin, havner de 85 på et udenlandsk middagsbord. Efter temperament kan man kalde den slags for konkurrencedygtighed eller globalisering.

Og internationalt såvel som nationalt forventer man, at Danmark er trendsætter med hensyn til fødevaresikkerhed, lavt medicinforbrug, sundhed, dyrevelfærd og miljøbeskyttelse. Den slags forventninger skal vi ikke løbe fra.

Jeg ved godt, at det er sagt før – men nu bliver det sagt igen – uden høj effektivitet går det galt på bundlinien, når regningen for de mange bløde parametre skal betales.

For 30 år siden stemte danskerne for at indtræde i det europæiske fællesskab. Dengang kunne man nøjes med at producere 12 grise pr. årsso. Nogle få havde en drøm om at nå 20 grise.

30 grise blev betragtet som ren utopi, og ingen turde tænke tanken – endsige få det over læberne.

Hvad der dengang både var uforudsigeligt og utænkeligt, er her 30 år senere muligt. Enkelte dygtige producenter tangerer nu 30 fravænnede grise pr. årsso, en daglig tilvækst på 1.000 g med et input på 2,5 FEs pr. kg tilvækst plus selvfølgeligt målrettet og effektivt arbejde.

Eller tænk på den kendsgerning, at 5 personer i dag passer 1.000 søer inkl. fravænnede grise. Helt urealistisk for 30 år siden, og det samme siger mange af vore konkurrenter i dag - både i og udenfor EU.

Strategi
Vores strategi er to-sporet, men enkel og klar:

For det første skal dansk svineproduktion ubestridt være den mest effektive og mest produktive i verden.

For det andet skal vi være markedsledende internationalt. Både når det gælder fødevaresikkerhed og kvalitetssikring af produktionen. Men også mere specifikt inden for områderne dyrevelfærd, vandmiljø, lugt, ammoniakfordampning, arbejdsmiljø, sundhed og medicinforbrug.

Ud fra netop denne to-sporede strategi vil Landsudvalget prioritere det fremtidige forsknings- og udviklingsarbejde.

Over for myndigheder og politikere skal vi være mindst lige så målrettede. Vi skal kæmpe for en bedre dialog og i fællesskab undgå at handle i blinde.

Før nye krav manifesterer sig i love og bekendtgørelser, skal vi have mulighed for at finde de fagligt og sagligt set rigtige svar og de bedste teknologiske løsninger.

Brug aktuel viden
Som tidligere vist tangerer enkelte dygtige smågriseproducenter nu 30 grise fravænnet pr. årsso. Det skyldes dygtigt management som fx:

• God og omhyggelig pasning
• Avlsstrategi
• God sundhed
• Brug af ny viden
• Rigtig prioritering af såvel den daglige som den langsigtede indsats.

Landsgennemsnittet er 22,7 grise pr. årsso. Målrettet brug af eksisterende viden kan realistisk set – på kort sigt – øge gennemsnittet med 2 grise pr. so. Den slags pynter i de fleste regnskaber.

Bedste og dårligste
Og rådgivning samt brug af eksisterede viden må der være brug for – for den bedste fjerdedel af soholderne opnår 6 grise mere pr. årsso end den dårligste fjerdedel. I slagtesvinestalden bruger den bedste fjerdedel 0,45 FEs mindre pr. kg tilvækst, og grisene vokser ca. 100 g mere pr. dag.

På bundlinjen er forskellen een million kroner for en besætning med 300 årssøer inklusive smågrise og slagtesvin. Miljøregnskabet er tilsvarende bedre i kraft af mindre udledning af kvælstof og fosfor.

Forskellen i foderforbrug udgør alene 72 kroner pr. leveret svin og forklarer mindst halvdelen af differencen på een million kroner.

Firmablandinger
Fokusering på foder og fodring er ikke helt omsonst. I 1994 begyndte vi at teste foderblandinger til smågrise og slagtesvin. Ikke alle foderfirmaer udtrykte lige stor begejstring for initiativet dengang.

Årsagen var måske, at firmaer med et sortiment af lukkede blandinger havde svært ved at opnå ligeså gode resultater som vore kontrolblandinger – primært bestående af korn og sojaskrå.

Endnu har vi til gode at se, at foder fra enkelte firmaer systematisk giver bedre resultater end vores traditionelle kontrolblandinger. I hvert fald når den faktiske foderpris inddrages i regnestykket.

Vi konkluderer derfor: En enkelt sammensat foderblanding er en nærmest uoverkommelig konkurrent. Specielt når pointgivningen tager hensyn til både pris og resultat. Kontrolblandingen har faktisk endnu sin første, rigtige knock-out til gode.

Fermentering
Fermenteret vådfoder til slagtesvin har vi arbejdet med i flere år – om end med meget svingende resultater. Ved alene at fermentere korndelen har vi hos tungsvin set en markant 11 procent stigning i produktionsværdien.

Modsat har forsøg med fermentering af alle komponenter – undtaget den mineralske forblanding - vist væsentligt forringede produktionsresultater. Årsagen er sandsynligvis for lavt pH i foderet.

Når vådfoder kommer ned på pH 4,3, bliver foderet så ”surt”, at pH har negativ indflydelse på foderoptagelse og dermed tilvækst. Målet er derfor, at pH i foder til både smågrise og slagtesvin ikke kommer under den kritiske grænse på pH 4,5.

Vi kan derfor kun anbefale at fermentere korndelen. Vådfodring i sig selv er jo et godt og konkurrencedygtigt fodringsprincip, som samtidig giver stor frihed i valg af fodermidler.

Afblanding af foder  
Hjemmeblanding kan være et godt alternativ til indkøbt færdigfoder, men kræver stor omhu. Dårligt blandet foder kan være årsag til ringe produktionsresultater.

For eksempel medfører unøjagtig dosering og mangelfuld blanding eller afblanding, at foderet ikke altid indeholder de forventede næringsstoffer. Og vi må rent ud konstatere, at hjemmeblandingsanlæg ikke altid blander lige godt.

I seks besætninger har vi fundet en stor spredning i doseringsnøjagtighed. Et enkelt anlæg underdoserede konsekvent den mineralske forblanding med 10 procent.

Hjemmeblandere bør derfor indarbejde procedurer for jævnlig kontrol af blandeanlægget og sikre sig præcis dosering.

I denne sammenhæng skal det nævnes, atmelfoder giver ca. 6-7 procent ringere foderudnyttelse end pelleteret foder, når det er tørfoder.

Forskellen er kun den halve ved vådfoder, og forskellen kan muligvis reduceres endnu mere ved at formale kornet finere, fx på et 2 mm sold. Praktiske erfaringer viser, at den fine formaling ikke giver problemer i vådfoder.

Produktsikkerhed
Foder er også et nøgleord, når vi taler produkt- og fødevaresikkerhed. Tænk blot på de skandaler eller tilløb hertil vi har set i Europa de seneste år med blandt andet dioxin, nitrofen og MPA.

Vi har alle et ansvar for at hindre skandaler af den type, som vi har set i andre lande, der har kostet både lande og landmænd adskillige milliarder kr. Og jo større ”indre marked” i EU – jo sværere bliver det at sikre, at importerede råvarer har den rigtige kvalitet.

Specielt import af blandingsfedt af ukendt oprindelse uden mulighed for tilbagesporing, ser jeg som en risiko. Valg af foderfedt kræver mere end blot et stift blik rettet på råvareprisen. I visse tilfælde kan prisbilligst vise sig at være dyrest, hvis valget indebærer indkøb af underlødigt blandingsfedt.

Vi har taget initiativet til at kulegrave hele dette problemfelt. En arbejdsgruppe skal foreslå, hvordan vi kan sikre os endnu bedre. Ud over Landsudvalget deltager foderstofindustrien samt Dansk Kvæg og Det danske Fjerkræraad i arbejdet.

Nyt fodervurderingssystem
År 2002 blev også året, hvor vi gik over til et nyt fodervurderingssystem. Stort set hele branchen skiftede ved overgangen til den nye fodringssæson – også selvom systemet er frivilligt det første år.

Skiftet har medført en del ekstra arbejde for alle både i foderindustrien, for rådgivere og landmænd. Til gengæld er systemet velegnet til at håndtere fremtidens foderblandinger med lavt proteinindhold og øget iblanding af frie aminosyrer.

Umiddelbart betyder ændringen et yderligere fald i foderets proteinindhold – til gavn for fodringsøkonomien på den enkelte bedrift. Vi forventer, at foderet både bliver bedre og billigere.

Fortjenesten er svær at beregne, men ligger mellem 2 til 5 kroner pr. produceret svin. Samlet set giver det et stort beløb.

Nyt beregningsgrundlag rejser nye spørgsmål – og i enkelte tilfælde er det konstateret, at nogle programmer ikke beregner de nye foderenheder helt korrekt.

Derfor tilbyder Landskontoret for Svin kvalitetssikring af foderstoffirmaernes beregningssystemer. Vi afklarer også gerne tvivlsspørgsmål vedrørende håndtering af specielle fodermidler i det nye fodervurderingssystem.

Fosfor / fytase
Fosfor er for alvor kommet på den miljømæssige dagsorden. Flere amter kræver nu fosforregnskab i forbindelse med screening og VVM-ansøgninger.

I den forbindelse er tilsætning af fytase og brug af monocalciumfosfat helt centralt. Vi glæder os derfor over, at foderstofbranchen har fulgt vores opfordring til at bruge fytase. Hjemmeblandere skal naturligvis også benytte fytase.

Nye forsøg viser, at slagtesvin uden problemer kan nøjes med 4,1 g totalfosfor pr. foderenhed, når der er fytase i foderet. Med 1,4 dyreenheder pr. ha vil en besætning med slagtesvin kun bidrage med ca. 23 kg fosfor pr. ha., hvilket svarer nogenlunde til planternes behov – også kaldet bæredygtighed.

I besætninger med søer og smågrise kan brug af fytase reducere udbringningen til 30-35 kg fosfor pr. ha. En kraftig reduktion, men altså knapt nok helt ned på det niveau, der svarer til afgrødernes behov.

I et forsøg med høj og lav fosfortildeling til drægtige søer viste røntgenundersøgelser, at der mellem de to grupper ikke var forskel i knoglestyrken. Derimod havde søerne ved det lave fosforniveau en marginal reduktion i antal fødte grise. Af hensyn til kuldstørrelsen har vi derfor fastholdt fosfornormen på det høje niveau.

Lugt, ammoniak
Vi bliver oftere og oftere kritiseret for, at vi lugter – altså svineproduktionen. Og det er næppe nogen overdrivelse – hvis jeg antyder – at der omkring svinestalde kan være en noget afvigende lugt i forhold til en normal situation. Til tider så afvigende, at naboer ikke bryder sig om odøren.

Landsudvalget har derfor fokus på udvikling og afprøvning af metoder til at mindske lugt- og ammoniakproblemer fra svinestalde.

I øjeblikket registrerer vi fordampning af ammoniak fra 36 staldsektioner. Desuden laver vi lugtmålinger fra udvalgte stalde. Endnu har vi ingen færdige løsninger, men de første resultater tegner godt.

Forsuring / gylle
Et nyt og meget lovende system til gyllebehandling – et såkaldt forsuringsanlæg - er udviklet af en vendelbo, landmand og svineproducent, Jens Østergaard Jensen, mens Staring Maskinfabrik videreudvikler og markedsfører systemet.

Princippet er ret enkelt og går ud på at forsure gyllen med svovlsyre for at begrænse ammoniakfordampningen. Ved at belufte og samtidig tilsætte ca. 5 kg koncentreret svovlsyre pr. kubikmeter gylle reduceres pH i gyllen til cirka 5,5 – Ved dette pH eller forsuringsgrad fordamper ammoniak stort set ikke fra gyllen.

Ved efterfølgende at pumpe den forsurede og beluftede gylle tilbage i gyllekanalerne reduceres fordampningen af ammoniak ifølge målinger 70 til 80 procent, hvilket er ganske imponerende.

Yderligere tyder meget på, at forsuringen holder sig under lagring og udbringning af gyllen.

LandboNord står for at undersøge ammoniakfordampning under lagring og udbringning samt vurdering af gyllens gødningsværdi.

De meget lovende resultater kræver dog en længere afprøvningsperiode for at afdække dels: Driftssikkerhed, arbejdsmiljø, energiforbrug og svovlsyrens indflydelse på beton mm.

Hvordan systemet påvirker frigivelsen af lugt er endnu uafklaret, men umiddelbart forventes en vis reduktion.

Fældning af fosfor 
Samme personkreds i Vendsyssel er også langt med en model til fældning af fosfor i den forsurede gylle ved hjælp af jernsulfat. Herved udfældes ca. 99 procent af fosforen sammen med ca. 50 procent af kvælstoffet.

Efter filtrering og presning udbringes skal det på det marken eller sælges til gødningsindustrien. Omkostninger til forsuring af gylle og fældning af fosfor anslås af firmaet til ca. 20 kr. pr. m³.

I det hele taget et meget lovende projekt – og Vendelboerne er slet ikke overrasket over, at opfindelsen er gjort Nordenfjords!

Lugt og NH ₃ -fordampning
Når gylle henstår under iltfrie forhold, dannes der hurtigt nye stoffer i kraft af flittige mikroorganismer. Mange af disse stoffer giver en relativ intens lugt. Idérigdommen er både her i landet og internationalt stor, når det gælder forslag til begrænsning af både lugt og ammoniakfordampning.

Reduceret gylleoverflade i V-formede kanaler med hyppig udslusning er en teknik, som vi er i gang med at teste.

Rensning af staldens afgangsluft er en anden potentiel, teknisk løsning ved lugtgener. I øjeblikket tester vi følgende tre principper for luftrensning:

• mikrobiologisk rensning
• kemisk fældning med svovlsyre
• og tilførsel af ozon til afgangsluft

Mikrobiologisk rensning er på vej til at blive markedsført. Skov A/S, Perstrup Betonindustri A/S og Landsudvalget for Svin har deltaget i dette udviklingsprojekt. En prototype er etableret ved en slagtesvinestald med 500 stipladser.

Målinger viser op mod 80 procent reduktion i lugtenheder. Lugten skifter i øvrigt karakter fra griselugt til en muggen duft af skovbund efter filtrering.

Den pågældende svineproducent bor meget bynært, og han har i sommer ingen klager haft over lugt i modsætning til tidligere år. Udgifter til filterrensning forventes holdt under 10 kroner pr. produceret slagtesvin.

Projektet med ozon tilsat afgangsluften virker derimod mindre lovende.

Gyllebehandlingsanlæg
Gyllebehandling kan blive aktuelt i nogle sobesætninger og visse integrerede besætninger.

Uanset, om det er et høj teknologisk anlæg, eller en lav teknologisk dekanterløsning – evt. som et mobilt anlæg eller noget helt andet, så kræver en sådan investering nøje overvejelser. Husk, vi bevæger os på et pionerområde med stor risiko for fejlinvesteringer.

Et af de mest avancerede gyllebehandlingsanlæg er Green Farm Energy som er under indkøring ved Langå. Ud over gylle håndterer systemet også fast gødning, dybstrøelse, energiafgrøder mm.

Funki Manura etablerede sit første anlæg i en dansk svinebesætning for cirka et halvt år siden. Den organiske del af gødningen med højt fosforindhold har efter presning været let at sprede med en gødningsspreder.

Behovet for gylleanlæg opstår først ved særlige lokale betingelser, og når de fodringstekniske muligheder for at begrænse indholdet af kvælstof og fosfor i gyllen er udtømt.

Samlet har vi hidtil været i stand til at anvise forsvarlige fodringstekniske løsninger, så den gennemsnitlige udledning af fosfor næsten kan halveres fra ca. 47 kg til nu ca. 27 kg fosfor pr. ha.

På kvælstofsiden er det såkaldte ”merkvælstoftab” fra svinebesætninger sammenlignet med ren planteavl reduceret fra 170 kg til ca. 35 kg pr. ha over de seneste 15 år.

Det er helt utroligt hvad de kære svin dog magter. Nu mangler vi blot, at grisene også leverer stormvejr og passende temperaturer på rette tid og sted for at undgå iltsvind i hav- og kystområder!

Dyrevelfærd
Dyrevelfærd er på dagsordenen – både af faglige, etiske, politiske og markedsmæssige årsager. Der er bygget mange løsdriftsstalde til drægtige de seneste år, og ifølge rådgivere og byggefirmaer ligger der stadigt mange planer på tegnebordene.

I 2003 vil cirka halvdelen af de drægtige søer gå løse. Omlægning til løsdrift går faktisk hurtigere end forventet, og den type fremskridt er med til at styrke vores profil såvel hjemme som i udlandet.

Drægtighedsstalde  
Til drægtige søer er der fire fodringsprincipper, der kan anbefales. Det er:

• elektronisk sofodring
• biofiks
• fælles ædebokse
• én æde-/hvileboks pr. so

De tre første principper vil jeg undlade at omtale her. Derimod vil jeg mere indgående kommentere systemet med én æde-/hvileboks pr. so.

Systemet med en æde-/hvileboks pr. so er overordnet betragtet en god løsning. Vel at mærke, når stien er indrettet fornuftigt og har et strøet hvileareal, viser vore undersøgelser.

Problemet er prisen, fordi etableringen er ca. 25 procent dyrere pr. stiplads end ved de andre staldtyper. Et mindre tidsforbrug er ikke nok til at skabe balance i regnskabet.

Mange føler sig derfor fristet til at vælge indretninger, der – i kraft af et forholdsvis lavt arealforbrug – skærer toppen af investeringen. Samtidig dropper de det strøede hvileareal.

Resultatet bliver en meget dårlig hygiejne i stien, og søerne bevæger sig sjældent ud af boksen. Arbejdsforbrug og -miljø påvirkes derfor i negativ retning. Den skrabede model med to rækker bokse i stien – og det faste gulv placeret mellem boksrækkerne – kan vi derfor ikke anbefale – den må simpelthen frarådes.

Vi arbejder derfor på at finde forsvarlige løsninger, der både økonomisk og med hensyn til dyrevelfærd kan matche de øvrige typer.

Ny EU lov
Nye og strammere EU krav om dyrevelfærd træder i kraft fra nytår. Dansk lovgivning vedrørende dyrevelfærd er generelt mere restriktiv end de nye EU krav. Men på enkelte områder forholder det sig omvendt.

For eksempel har vi hidtil kunnet bruge bokse til syge og tilskadekomne søer. Fra den 1. januar 2003 skal dyr med behov for aflastning opstaldes i en sti, hvor de kan vende sig.

Mere vidtgående er kravet om, at drægtige søer efter den 1. januar skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller foder med højt fiberindhold. Materialet skal kunne give mæthedsfølelse og opfylde grisens behov for at tygge.

Beskæftigelsesmaterialer
For smågrise og slagtesvin gælder det, at de fra nytår SKAL have adgang til legetøj – eller lidt mere akademisk ”beskæftigelses- og rodemateriale”. Kravet gælder også eksisterende stalde – uanset opstaldningsform – modsat vores ønske om, at det kun skulle gælde nye stalde.

Vedtagelsen er et eksempel på, at nogle politikere og embedsmænd fra andre EU lande ikke tænkte sig ordentligt om, inden de vred armen om på bl.a. Danmark.

Vi kender endnu ikke den endelige udformning af lovgivningen. Men fra Landsudvalgets side har vi sendt nogle meget klare bemærkninger til justitsministeriet.

Som beskæftigelsesmateriale er halm er nok det mest oplagt, men det duer ikke rigtigt i fuldspaltestalde. Heldigvis ser det ud til at være accept af, at reb kan anvendes som alternativ. Reb, som grisene kan manipulere og gnaske i.

Rebslagerne får travlt. Meget reb skal slås, hvis man forestiller sig, at samtlige smågrise og slagtesvin i Danmark skal have permanent adgang til bidereb.

Behovet er mange km – ja, rebet skal sådan cirka kunne nå godt halvanden gange rundt om Jorden – ved Ækvator vel at mærke. Det alene for at tilfredsstille de danske svin.

For EU er det 10 gange så meget. Noget tyder på, at visse aktier vil få det bedre end andre!

Løbestalde
Heldigvis blev det vedtaget både nationalt og i EU, at søerne kan være fikseret de første 4 uger efter løbning.

De nyeste resultater peger på,at flokopstaldede søer i løbestalde kan opnå samme resultater som individuelt opstaldede søer. Flokopstaldede søer har den ekstra fordel, at de kommer tidligere i brunst end individuelt opstaldede. Årsagen er angiveligt, at løsgående søer stimulerer hinanden.

Hvis søerne er opstaldet i løsdrift i perioden efter løbning anbefaler vi fortsat, at fodre individuelt.

Imponerende er det også at se, hvor indarbejdet og rutineret staldpersonalet i nogle besætninger håndterer søerne i løbestalden. Stimulering af søer blev tidligere betragtet som et venstrehåndsarbejde; noget man ikke behøvede at gøre så meget ud af.

Men der er penge i et ordentligt forarbejde til løbning. Forskelle i faringsprocenter mellem besætninger – er nærmest uhyggeligt store. Faringsprocenten skal op på ca. 90, hvis man vil undgå at blive hægtet af effektivitetskapløbet.

I den forbindelse må vi konstatere, at træspåner i løbestalde er yt set på baggrund af vores seneste undersøgelser. Spåner som alternativ til halm giver et fald i faringsprocenten på 10 procentenheder og 0,4 færre fødte grise pr. kuld. Årsagen er sandsynligvis forekomster af uheldige stoffer i frisk træ.

Løsgående diegivende søer
Stiindretning til løsgående diegivende søer er nok den hidtil største udfordring inden for området dyrevelfærd og staldindretning.

Et stort 5-årigt forskningsprojekt sammen med KVL og DJF – har som mål at gøre det rentabelt at producere smågrise i stier med løse søer.

Udfordringen består i at komme ned på samme dødelighed i diegivningsperioden, som den vi kender fra de traditionelle kassestier. Forskere, rådgivere og udviklere får virkelig deres sag for med denne opgave.

Holddrift
Konsekvent holddrift er nøglen til succes i svineproduktionen - såvel i sohold, smågriseproduktion som slagtesvineproduktion. Vigtigheden af holddrift afspejler sig også tydeligt i interessen for emnet her på kongressen.

Holddrift og specielt ugeholddrift er betydeligt lettere i relativt store besætninger helt op til 1.000 søer.

Det er dog erfaringen, at det ikke er nogen nem sag at gennemføre holddrift med samme antal søer pr. hold og levering af ensartede grise, når der sælges fravænningsgrise eller 30 kg’s grise.

Derfor har vi i samarbejde med svinerådgivere udviklet programmer til planlægning, dimensionering og styring af holddrift.

Softwaren giver et bud på dimensionering af alle staldafsnit samt forslag til et utal af forskellige systemer til holddrift.

FRATS
FRATS-produktion blev sidste år fremhævet som fremtidens produktionssystem. FRATS foregår i praksis på to måder: I enkelt-FRATS går alle grise i samme sti fra fravænning til slagtning. I dobbelt-FRATS flyttes halvdelen af grisene til en anden sti ved 20-30 kg.

De seneste resultater viser, at tilvæksten efter fravænning er ens for de to FRATS-varianter. Tilvænning til ny sti og nye stifæller i dobbelt-FRATS påvirkede åbenbart ikke tilvæksten.

FRATS-resultaterne er i de fleste tilfælde imponerende. Eksempler herpå er en dødelighed så lav som 2-3 procent. 2,4 foderenheder pr. kg tilvækst, og en daglig tilvækst på 750 g fra fravænning til 100 kg.

Konklusion: FRATS betyder færre flytninger, mindre rengøring og potentialet for topresultater ligger lige for. Specielt hos de producenter der magter professionel styring af hele produktionen med henblik på at undgå for stor spredning i vægt og antal dyr.

Jordstråler
Jordstråler – det vil sige måling og begrænsning af begrebet – krævede indtil for nylig ligefrem ”overnaturlige evner”. Specielt i forbindelse med afvigende adfærd som fx halebid har jordstråler været i søgelyset.

I samarbejde med Ålborg Universitetscenter har vi testet to apparater som påstås at eliminere jordstråler. Målinger har bl.a. vist, at begge apparater har uendelig stor modstand. Populært sagt svarer det til, at man har et stykke forlængerledning, hvor de to kabelender ikke er forbundet!

I jagten på de ”såkaldte” jordstråler fik vi afdækket et væsentlig og ofte overset problem; nemlig spændingsforskelle i grisenes nærmiljø, som skyldes manglende potentialudligning.

Har I ikke allerede gjort det, så lad straks elektrikeren gennemgå staldene for at se, om det er i orden.

Management  
Tidsforbruget pr. produceret gris falder fortsat. Udviklingen indebærer en risiko for reduceret tilsyn med det enkelte dyr.

Lidelser som fx halebid, benproblemer og skuldersår opdages i nogle tilfælde for sent, og hos nogle mangler der måske både overskud og beslutsomhed til at gribe ind i tide.

I efteråret 2000 blev der indført en særlig registrering af skuldersår. Registreringen viser skuldersår hos 4-5 pct. af søerne.

Risiko for skuldersår er tæt knyttet til spæktykkelsen. Søer med det tyndeste spæklag har mere end 6 gange så høj risiko for skuldersår, som søer med det tykkeste spæklag. Altså et spørgsmål om management og fodring. Undskyldninger for manglende dyrevelfærd og dyreværn kan man i den forbindelse godt glemme.

Mellem besætningerne er der da også meget stor variation i hyppighed. Tilbagemeldingen til besætninger med relativ mange skuldersår skal til gengæld gøres langt bedre end i dag.

Kuldstørrelse
I 1992 blev kuldstørrelse indarbejdet i avlsindekset – efter store diskussioner. Genetikerne lovede dengang, at kuldstørrelsen ville stige med cirka én ekstra gris pr. kuld over de næste 7 til 8 år.

Her 10 år efter må vi konstatere, at avl efter kuldstørrelse har virket over al forventning. Målt over 8 år har Landrace øget kuldstørrelsen med godt tre grise. Yorkshire får 2,3 grise ekstra pr. kuld, og vi forventer en fortsat fremgang på 0,3 grise pr. år.

Fremgangen skyldes til dels, at vi fik mange flere kuld med i beregningerne end forventet. Kuld fra opformeringsbesætninger viste sig at kunne indgå i beregningsgrundlaget uden problemer.

Intet er som bekendt så godt, at det ikke samtidigt er skidt for noget andet. Hver ekstra gris i kuldet medfører nemlig, at fødselsvægten samtidigt falder med 30 g pr. gris.

Øget kuldstørrelse går også ud over vægt ved fravænning. En gris opfostret i kuld på 13 grise vejer således 700 g mindre ved fravænning end grise opfostret i kuld med 11 grise.

Superso
Supersoen er endnu ikke fremavlet. Men vi er i gang med at måle soens evne til omsorg for pattegrisene samt andre relevante egenskaber for reproduktion.

Målet er, at supersoen føder 13-14 ensartede grise. Dødeligheden i perioden for diegivning må max. være 10 procent. Vi har allerede i dag verdens bedste so, men hun skulle gerne blive endnu bedre, så hun fortjener prædikatet superso.

Dansk-kinesisk genomprojekt
En klog mand har engang sagt: ”Den som venter på et tilfælde, spilder tiden”

I dansk avlsarbejde spilder vi ikke tiden. Vi arbejder derimod hårdt på at finde og afdække tilfældighederne. Her tænker jeg specielt på det dansk-kinesiske genomprojekt.

Vi har nu læst den genetiske kode for 75 forskellige væv. Hvert væv har i gennemsnit ca. 6.000 gener. Vi finder også mutationer – eller tilfældige afvigelser om man vil, som vi vil udnytte i de kommende års avlsarbejde.

Cirka 3 millioner læsninger på genomisk DNA er allerede foretaget, og vi har kendskab til ca. 1,5 milliarder baser i svinets genom.

Hvad kan denne teknik og alle disse informationer så bruges til? Er det kun til gavn for de bioteknologiske forskere? – Nej! – mit skøn er, at denne viden umiddelbart kan bruges over alt i det fremtidige avlsarbejde.

Nogle områder er selvfølgeligt mere oplagte end andre. Først og fremmest egenskaber, som er svære og kostbare at måle i de miljøer, hvor vi gennemfører avlsarbejdet. Fx anlæg for bestemte sygdomme, adfærdsegenskaber og måske kødkvalitet.

Vi er i vores avlsarbejde bevidste om, at der er en meget lang tidshorisont fra lokalisering af de genetiske egenskaber til de kan anvendes i praksis. I må derfor også væbne jer med nogen tålmodighed.

Tak til Norma og Frode Jakobsens Fond for det betydelige tilskud, som fonden har ydet til projektet.

Avl for sundhed
I projektet avl for sundhed har vi fulgt næsten 10.000 grise fra fødsel til slagtning – alle efterkommere af 12 Duroc-orner. Primært har vi søgt at få kendskab til gener, som har indflydelse på det generelle niveau for lungesyge.

Der er markante forskelle mellem afkom efter de forskellige orner. Således havde afkommet efter den bedste orne en mycoplasma lungesygefrekvens på 18 procent, mens afkom efter den dårligste orne havde en forekomst på 60 procent.

Lignende resultater fandt vi for ondartet lungesyge. Her gav den bedste orne en frekvens på 42 procent, mens den ringeste havde en frekvens på 70 procent.

Vi er i gang med at genomscanne 12 orner, 700 mødre og de 10.000 grise. En overordentlig stor opgave med mere end 10 millioner analyser.

Analyserne foretages på Danmarks JordbrugsForskning i Foulum, som i dette projekt er en nær samarbejdspartner sammen med Landbohøjskolen. Projektet løber over de næste 4-5 år.

Avlsdyrsalg   
Indenfor avlsarbejdet er det også værd at bemærke den ændrede omsætning af avlsdyr.

For blot 10 år siden blev der for eksempel solgt mere end 20.000 renracede sopolte på det danske marked. I dag er vi nede på 5.000. Ornesalget er samtidigt faldet fra 17.000 til kun 7.000 orner.

I samme periode er salget af krydsningssopolte steget en smule og er nu på ca. 200.000 polte. Eksporten af avlsdyr i perioden er derimod steget fra 3.000 til 30.000 avlsdyr.

Den store højdespringer er salg af sæd fra KS-stationerne, som over 10 år er tredoblet fra 1,2 millioner doser til godt 3,3 millioner doser i indeværende år. At inseminering har stor udbredelse bekræftes af, at ca. 57 procent af alle løbninger i dag sker med indkøbt sæd.

Derudover bruges der i nogle besætninger intern KS. Og heldigvis viser de seneste undersøgelser, at der opnås samme resultater uafhængigt af, om man bruger sæd tappet fra egne orner eller sæd fra en KS-station.

PMWS
PMWS blev første gang beskrevet fra Canada i 1991, og siden er sygdommen konstateret over hele verden. I 2000 så vi de første tilfælde af PMWS i Danmark, og her midt i oktober var sygdommen diagnosticeret i 53 besætninger.

Som det er de fleste bekendt medfører PMWS utrivelighed og stort dødsfald hos grise i alderen 5-14 uger. Sygdommen rammer tilsyneladende alle besætningstyper uafhængigt af sundhedsstatus og indkøbsmønster.

Endnu er der ingen entydig forklaring på, hvorfor nogle besætninger får udbrud af PMWS. Men det er klarlagt, at viruset - Porcint circovirus type 2 (PCV2) – skal være til stede. Viruset findes i ca. 90 procent af svinebesætningerne.

Helt andre faktorer som fx overbelægning, sammenblanding af aldersgrupper og mangelfuld klimastyring medvirker i nogle besætninger også ved udbrud af PMWS.

Populært sagt er sygdommen udtryk for, at immunsystemet kobler fra i en periode.

Situationen kan være katastrofal for de ramte besætninger på grund af en tårnhøj dødelighed på 8-20 procent. Fortvivlende er det også, at vi hverken her eller i udlandet for alvor har kendskab til brugbare løsninger. Antibiotika er helt uden virkning, og der findes ingen vacciner.

Fra Landsudvalgets side satser vi på:

• Manual – vejledning i håndtering af PMWS
• Serumterapi – som erfaringsmæssigt virker i udlandet
• Specielle undersøgelser fx brug af forskellige fodertilsætningsstoffer – eller om grise fra nogle søer er hårde ramt end andre.

Der er to serumprojekter under forberedelse. Det ene baseres på en dispensation fra myndighederne til at gennemføre forsøg med autoserum i 10 besætninger.

Altså serum baseret på blod fra større grise i samme besætning. Dispensationen er forhåbentligt klar om kort tid.

Det andet projekt vedrører produktion af specifikt serum på heste, som skal gennemføres af Danmarks Veterinærinstitut. Desværre får vi først svar til foråret med hensyn til, om det lykkes. Først herefter kan vi afprøve, om denne serum virker forebyggende mod PMWS.

Salmonella
For cirka 10 år etablerede vi en salmonellahandlingsplan, som siden har vist sig at være en ubetinget succes. 90 procent af løsningen har været via fodring og systematisk holddrift.

Da vi startede salmonellahandlingsplanen, blev mellem 800 og 1.000 danskere syge som følge af Salmonella fra svinekød. Nu er tallet nede på ca. 160 registrerede tilfælde årligt eller en reduktion på 80 procent. Der forventes en yderligere reduktion på 30 procent i 2002. Tallene taler for sig selv!

Niveauet er nu så lavt, at yderligere dramatiske fremskridt ikke kan forventes. Tiden er kommet til at vurdere, om handlingsplanen for Salmonella på sigt skal afløses af en form for ”vedligeholdelses-overvågning”.

Antibiotika
Dansk svineproduktion er ligeledes karakteriseret ved et meget lavt antibiotika-forbrug, når vi sammenligner os med alle andre svineproducerende lande. Forbruget af antibiotika pr. produceret gris er i Danmark fx kun en sjettedel af forbruget i England.

Ud af knapt 22.000 testede slagtesvin i fjor var kun een prøve positiv. Lavere niveau er næppe realistisk. I alle internationale sammenligninger har Danmark samtidigt en meget lav forekomst af resistente bakterier.

Når vi får data fra VetStat, kan vi forhåbentligt se et mere detaljeret billede af medicinforbruget. Men vores egen undersøgelse gennemført i samarbejde med DVI, KVL og DjF tyder på, at ca. 5 procent af besætningerne med slagtesvin har en uforståeligt høj behandlingsfrekvens. Dermed har de sandsynligvist også et højt forbrug af antibiotika.

Sammen med praktiserende dyrlæger og svineproduktionskonsulenter vil vi forsøge at hjælpe disse besætninger.

Modsat har 80 procent af besætningerne en meget lille behandlingsfrekvens. Diarré angives som årsag til behandling i knap 80 procent af tilfældene.

Ifølge DVI udgør forbruget af antibiotika mod mavetarm problemer ca. 60 procent af det totale forbrug til svin.

Brug af antibiotika til behandling af syge dyr er af hensyn til grisenes sundhed og velfærd nødvendigt. Men Landsudvalget undersøger, hvordan man opnår den bedst mulige effekt med mindst muligt brug af antibiotika.

Der er også mulighed for at deltage i Landsudvalgets kurser i ”Sundhedsstyring og medicinanvendelse”. Kurset henvender sig både til etablerede svineproducenter og elever på landbrugsskoler.

Fravænningsdiarré  
Mod fravænningsdiarré findes der desværre ingen universalløsning, også selvom vi har arbejdet intenst med denne problematik i flere år.

Enkelte centrale tiltag går dog igen, når vi tester forskellige metoder og handlinger i problembesætninger. Det er:

• Undgå overbelægning
• Restriktiv fodring i perioden efter fravænning
• Alt – ind / alt – ud samt rengøring
• God og omhyggelig pasning
• Management, management og endnu engang management
• Og alene det – at der kommer fokus på problematikken reducerer ofte problemets omfang.

Erfaringen er endvidere, at en række fodringsmæssige tiltag kan have en god virkning. Kongresindlægget om ”Fravænning” vil redegøre for denne problematik.

FarmWatch  
FarmWatch registrerer grisenes drikkeadfærd. Systemet er meget velegnet til at finde det rette tidspunkt for behandling af fravænningsdiarré.

Mange landmænd har oplevet, at behandling efter FarmWatch-indikation virker mere effektivt, og det samtidigt med, at man sparer medicin.

Derudover giver FarmWatch mulighed for at udtrække en række produktionsnøgletal for hvert hold. Vi ser gerne flere tage denne tekniske landvinding til sig.

Håndterminal
Ellers kan jeg bekræfte, at salget af håndterminalen til Bedriftsløsning Svin går strygende. Ved at erstatte papir og blyant kan man med denne håndterminal halvere tidsforbruget med registrering i stalden – og hvem vil ikke gerne det.

IT-overvågning
Arbejdet med vejning af grise har aldrig været rigtigt eftertragtet. Mange producenter har droppet den trælse og tunge opgave – og bruger i stedet øjemål også kaldet lutter-kik.

En fremtidig løsning er vejning via et kamera, der kører på en skinne henover stierne. Via digital billedbehandling kan vi nu fastslå, hvad hver enkelt gris vejer med en nøjagtighed på ± 1 kg. Perspektivet er desuden, at systemet kan håndtere en form for avanceret produktionskontrol.

Systemet forventes færdigudviklet i slutningen af 2004, hvorefter kamera og software forhåbentlig kan markedsføres til en væsentlig lavere pris end mekaniske vægte.

Registrering af hoste
Af andre nye teknologiske muligheder er registrering af hoste i stalden. Vi kender alle den nuværende metode, hvor man vurderer graden af lungesyge ved at lytte til grisenes hosten i stalden. Den opgave vil også kunne løses automatisk.

Registreringen foregår via mikrofon, som placeres centralt i staldsektionen og forbindes til en computer. Via samme metode som benyttes til automatisk talegengivelse registreres hosten ud fra det samlede lydbillede.

Stærkt forkølede medarbejdere bør nok holde sig lidt på afstand af mikrofonen, da 80 procent af samtlige host registreres – nok til at registre en ændret sundhedstilstand blandt grisene.

Her har vi måske en brugbar metode til bl.a. at billiggøre sundhedskontrollen i de røde besætninger?

Vi har altså endnu et eksempel på, at den nye informationsteknologi kan bruges til at forbedre overvågning af dyrenes sundhed og velfærd.

Strategi II
I det daglige skal vi have balance mellem indtjening, miljø, dyrevelfærd og høj effektivitet. Det er styrken i vores strategi.

Med stolthed skal enhver kunne åbne dørene for TV-kameraer, skoler eller gymnasieklasser og Grøn søndag mv. – og vise velpassede dyr frem i gode omgivelser – i modsat fald har vi et problem – og det ønsker vi ikke!

Den to-sporede strategi skal blandt andet stå sin prøve ved, at dyrene har det godt kombineret med høj effektivitet. Og naboer skal være ugeneret af svineproduktionen. Det skal vi være kendt for både herhjemme og på eksportmarkederne.

Over mange år har vi opbygget et stærkt nationalt og internationalt netværk, og vi står derfor godt rustet med hensyn til at finde løsninger på de fremtidige udfordringer.

Ved dette års VM i fodbold blev vi ikke verdensmestre. Det bliver vi nok heller ikke næste gang.

Men hvis vi indenfor svinesektoren fortsætter teambuildingen mellem svineproducenter, avlere, forskere, udviklere og rådgiverne m.fl. – så mener jeg vi står til at vinde VM pokalen i vores disciplin – nemlig svineproduktion.

Tak til alle vores mange – mange samarbejdspartnere – ingen nævnt – ingen glemt. Tak til vore medarbejdere for en stor og god indsats. Og tak til Landsudvalget for et godt samspil i årets løb.

Og endelig tak til Jer i salen – fordi I lyttede og så på!