• Møder
• Efteruddannelse (links)
• Årsmøde
• Kongres

Printvenlig version

Debat Årsmøde 2002

Hans Peter Steffensen
Der har kun været to forslag til kandidater til Landsudvalget for Svin, og det er de to nuværende, der sidder der: Lindhart B. Nielsen og Ole Kappel, så dem vil vi da gerne ønske tillykke med valget.

Det gør så, at vi har noget mere tid til debat, så bare bevæg jer her op.

Per Bach Laursen, formanden for Landsforeningen
Først vil jeg gerne sige tak for en god og fyldig beretning, og jeg er også glad for at konstatere, hvor vægten bliver lagt i det her, nemlig det fremadrettede. Jeg er også fuldstændig enig i, at det er en træls situation, vi er i lige nu med lavkonjunktur, men der er ingen tvivl om, at vi fremadrettet bliver de bedste, ikke bare i Europa men i hele verdenen.

Lindhart Nielsen har også ret, i den ting omkring den billigste måde at håndtere vores gylle på, er stadigvæk den traditionelle, men alligevel synes jeg, at den kræver en kommentar.

Fordi vi må konstatere, at amterne i VVM-sager og screeningssager stadigvæk administrerer loven, som om det var en del af lovgivningen, eller nærmere mangel på samme. Og der har vi Danske Svineproducenter slået et slag for, at man fik fosfor indkoopereret  i den sidste nye Husdyrgødningsbekendtgørelse. Det har miljøministeren valgt at overhøre, det kan der være flere forskellige årsager til, men vi synes det er en skam, for så var der i hvert fald noget for amterne at holde sig til.

Fakta er jo, at som det ser ud lige nu, forlanger amterne nulløsninger på fosfor, og så står den enkelte svineproducent med opgaven og skal sørge for at finde frem til en nulløsning. Der har man jo, som også berettet her fra, fytase eller man har muligheden for bare at finde et andet areal til udbringning af gylle. Det er jo selvfølgelig landmandens ansvar at finde det.

Nu er det jo ikke ret tit, at svineproducenterne anlægger sager imod amterne. Jeg tror måske nok, at det kunne være en sag værd, at prøve om det overhovedet er lovligt at begrænse ens frihed på det her område.

En anden ting er, at jeg synes, gylleseparering bør være en del af den mulighed, som vi svineproducenter har, for at påvirke vores egen situation i de områder, hvor man kræver en opstramning af vores virketrang.

Så har jeg en anden ting, som ikke har været en del af beretningen, men jeg tager den alligevel. Her på det sidste er det blevet os bekendt, at SEA ikke betaler avlsafgift på specialsæd der eksporteres. Alle andre betaler 27 kr. pr. dosis i basispris og 114 kr. i avlsafgift, men SEA nøjes altså med at betale de 27 kr. Nu kan man så forvente, at SEA stod for afregning af de 114 kr. til avlerne, men det gør de ikke. Pengene går direkte på SEA’s bundlinje, og så, afhængig af årets resultat, udlodder man kun pengene til dem, som eksporterer levende dyr.

Der kan være mange årsager til, at man gør det på den måde, men for mig som svineproducent i Danmark og køber af dansk sæd, undrer det mig, at jeg skal give mere for sæden, end mine kollegaer skal syd for grænsen. Jeg kunne godt tænke mig at få en forklaring på det. Tak.

Anders Hargaard
Tak for beretningerne. Det er dejligt med fremadrettede synspunkter.

Jeg har en sag, som jeg gerne vil prøve at fremlægge, som jeg mener, vi bør gøre noget ved alle sammen.

Når vi nu går her fra Årsmødet i dag, kan man spørge sig selv, om det har været et godt årsmøde, eller var der nogen problemer, som burde være vendt, som ikke blev vendt godt nok, eller er alle godt tilfredse med det tilbageblik og den indsats der er gjort fra Landsudvalget for Svin?

Jeg har valgt at komme her på talerstolen i dag, fordi jeg føler, der er en opgave, som vi alle i branchen bør bidrage med at løse. Både Landsudvalget for Svin, dyrlægerne, rådgivere og alle andre der er med til at gøre dansk svineproduktion til noget unikt. Opgaven hedder PMWS. Jeg er godt klar over, at løsningen ikke er fundet, og der arbejdes ihærdigt på det, som sagt i beretningen.

Men jeg mangler en lyst og vilje fra alle i branchen til at være mere åbne omkring den sygdom. Når der ikke er åbenhed og vilje til at lytte, ja så er min overbevisning altså, at vi ikke når de bedste resultater hurtigst muligt.

PMWS er en sygdom, som det nordvestlige jylland har stødt på i mange tilfælde, også flere end dem der er på kortet over konstaterede tilfælde. Der er ikke nogen, der kan sige det nøjagtige tal for besætninger, der er ramt, med sikkerhed. Men jeg tror heller ikke, at alle er interesserede i at få det konstateret. Jeg synes det er upassende, at man fra den veterinære del under Landsudvalget for Svin ikke for længst har erkendt, at der er mange flere tilfælde end dem der er markeret på kortet, og så arbejder ud fra det.

Det er en så tabsgivende sygdom med så store konsekvenser, som ikke andre end landmanden, der er ramt, forstår og kan sætte sig ind i. Men jeg mener, at det er nødvendigt at tage den politiske diskussion med udgangspunkt i, at alle får sygdommen på et tidspunkt, indtil andet er bevist. Vi kan kigge på situationen i England, 70 pct. af besætningerne er ramt af det. Jeg føler at vi i Danmark har gået for længe med skyklapper i denne sag.

Vi får at vide at det er Circo virus der er problematikken, det kan også være at det er det, men jeg mener at det er meget farligt ikke at kigge på andre muligheder og årsager, når vi ikke er kommet længere endnu.

Derfor prøv at læs det, bogstaverne P M W S faktisk står for. Prøv med et vidvinklet sigte!

Lindhart B. Nielsen
Først til Per Bach Nielsen. Vi synes også det er urimeligt, at den enkelte bliver sat overfor nogle miljømæssige krav, som der faktisk ikke er lovgivningsmæssig baggrund for, men som kun har været drøftet i udvalgsarbejdet. Det er svært at konkludere, om det er godt eller skidt at få fosfor med i Husdyrgødningsbekendtgørelsen, men vi er dog enige i, at vi skal arbejde videre omkring brug af egne tal. Dermed får vi også fosfor med i regnskabet. 

Omkring SEA-priser er det kompliceret. Salg af avlsdyr og salg af sæd ud af landet, det har vi kun for at billiggøre vores egen genetikomkostning. Og derfor sørger vi for at samle bidrag fra dem vi laver kontrakter med, og det giver et større bidrag end den danske producent giver. Det kan godt være, at én af priserne eksempelvis avlsdyrprisen eller sædprisen eller en anden pris, er lavere, men vi prøver at lave en buket, som kan sælges bedst i det pågældende land. Men sådan at genetik som princip giver det største bidrag tilbage.

Det er noget vi er meget opmærksomme på, og det er noget vi meget gerne vil arbejde hårdt for, så  vi får et endnu større dækningsbidrag tilbage hele vejen rundt. I de kontrakter vi laver igennem SEA, er vi yderst opmærksomme på det.

Anders Hargaard – du snakker om, at vi skal være åbne og lytte. Jeg kan i hvert fald sige til dig, at vi aldrig har et Landsudvalgsmøde, uden at vi tager en ordentlig tur omkring PMWS. Det er på dagsordenen hele tiden. Omkring det faglige, så tror jeg, at det er bedre, at Orla Grøn Pedersen svarer på hvad der er gjort. Men i hvert fald som jeg sagde i beretningen: Vi er meget opmærksomme på det. Vi tror også, at der er mange flere besætninger der har det, og vi vil afsætte de ressourcer der er behov for, for at løse problemerne, når vi får nogle redskaber at arbejde med. Det er i hvert fald et klart tilsagn her fra.

Orla Grøn Pedersen
Til dig Anders Hargaard: Jeg er meget enige i dit sidste udtryk, at vi skal bruge vidvinklen. Det føler jeg også at vi gør, men jeg erkender – og det gjorde jeg også i min beretning, at det faktisk er noget af det værste, vi har været oppe imod. Fordi hverken vi – endnu – eller de mange andre lande i verdenen, der døjer med PMWS, har fundet nogen redskaber, nogen metoder til reelt at afhjælpe den forfærdelige situation, at grisene dør i et alt for stort antal.

Det vi har gjort, det er, at vi har brugt penge på at finde diagnostiske metoder til at beskrive, om en besætning kunne karakteriseres som havende PMWS eller ej. Det var dyrt, det er nu blevet billigere.

Så kan man sige, hvad har vi så ud af det? Man har måske også fået det ud af det, som du rigtigt siger, at der er nogen, der ikke er så meget for at få stillet diagnosen. Jeg er også enig i, at der nok er flere besætninger – det nævnte jeg også i beretningen – der har det, måske adskillige flere i mild eller middelsvær grad.

Men hvad angår løsninger så må jeg sige, at det ser ikke alt for godt ud.

Serum det er det, vi alle sammen tror mest på, men vores forsøgsprojekt er det, der er aller sværest for os, at få igennem. Jeg håber og tror stadigvæk på, at det lykkes.

Hvad angår den specifikke serum produceret på heste, håber vi det lykkes, for det er jo måden at gøre det på. Det er jo ikke måden at tappe blod i den enkelte besætning og gå og behandle. Serum der bliver produceret professionelt, er også prismæssigt til at have med at gøre. Tidsprofilen er desværre mindst et halvt års tid, og vi kan ikke være helt sikre på – men vi har dog et stærk forhåbning om – at det er noget vi kan bruge.

Så var du inde på holdningen til PMWS. Jeg siger på det bestemteste: Der er ikke nogen, om det er dyrlæger eller agronomer i vores system, der kan have en interesse i at negligere det her problem, og jeg har ikke oplevet nogen der gør det.

Det kan da godt være, at der er nogen der dukker hovedet lidt en gang imellem, det gør jeg vel også selv, fordi det er så svært et problem at løse. Nærmere tror jeg ikke vi kan komme det, og der er i hvert fald ikke tale om skyklapper.

Det kan godt være, vi skal være bedre til at hjælpe producenter ramt af PMWS, både på den ene eller den anden måde. Det vil vi gerne se på. Jeg tror ikke på, at det er mirakelløsninger, men det kan godt være, at der er nogle driftsforhold, som vi ikke har fokuseret nok på endnu, måske også nogle fodertilsætningsstoffer som kan lette trykket og mindske dødeligheden i nogle besætninger.

Men igen vil jeg sige, nogen gange bliver jeg kritiseret for, at vores dyrlæger taler om management, pas på med det ene og det andet og undgå overbelægning. Det irriterer måske nogen, det forstår jeg også godt. Det virker ikke i alle besætninger, men det virker altså i nogen. Vi skal prøve at afbalancere vores diskussion, så vi kommer længst muligt, ud fra den samme målsætning. Målet er, at finde noget der hjælper. Og det jeg tror mest på, er serum.

Peter Kjær Knudsen
Jeg vil også sige tak for nogle gode og muntre indslag her i beretningerne. Der var dog en enkelt ting Lindhart, som fik mig lidt op af stolen her. Jeg synes, at vi skal lade de danske svineproducenter producere under markedsøkonomiske vilkår. Jeg synes, at vi skal lade subsidier være subsidier og så lade andre bruge det.

Det er for mig at se af det onde. Det er både hvad angår reglen om at lade falde, hvad ikke kan stå, men det gælder også når vi ser på respekten for danske svineproducenter ude i vores samfund.

Så derfor er jeg meget uenig med dig i, når du kritiserer regeringen for at fjerne tilskuddet til de dyrevelfærdsmæssige systemer, og det er jeg da især uenig med dig i, når jeg ved, at tilskuddet kun kan gives til producenter med manglende indtjening og til små besætninger uden en reel fremtid.

Så derfor så synes jeg, at du i stedet for skal sørge for, at tage en forhandling med regeringen. Få dem til at kigge på nogle af de ting vi har brug for, for at kunne producere under markedsøkonomiske vilkår med de konkurrenter vi har i den øvrige del af verdenen, i stedet for at se på små ting, som det jo er i den sammenhæng her. Tak for det.

Jens Andersen
Jeg vil også gerne sige tak for nogle gode beretninger. Det er dejligt med nogle fremadrettede visioner. Men hvis vi fortsat skal have lov til at udvikle os, og vi skal have en eller anden form for ekspansion, og det skal vi vel have, så er vi nød til at lave nogle andre vilkår, for dem der gerne vil ind i erhvervet. Jeg er en af dem, der har turdet vove pelsen og søge om udvidelse, og så kan man nemt komme til at føle sig som bordtennisbold, men der er altså bare tre bat. Den ene er kommunen, den anden er amtet og den tredje er Naturklagenævnet. Og indtil man kan få lagt de 3 ”døde”, kan man jo ikke komme videre.

Er det rimeligt, at en VVM-screening skal vare 22 måneder, når man har under 250 dyreenheder, og man lokalt kun har 0,3 dyreenheder pr. ha? Er det rimeligt, at det  uden ansvar i klager til det offentlige kan siges: ”Svinegylle er fyldt med tungmetaller. Der fodres med zink”? Simmelsgård-programmet, som er en nulløsning på kvælstofsiden, bliver blot betragtet som et smart redskab til at få sine ting igennem. Man bliver sammenlignet med noget, som i hvert fald der hvor jeg kommer fra, godt ved det er: Grænge Kemikalieskrot.

Og kæden den falder helt af, når man bor i en lille kommune, der har et solidt venstreflertal med 9 venstrefolk ud af 15, hvor borgmesteren siger: ”Det her skal sendes til VVM”, trods amtet har godkendt det. Tak.

Per Pedersen
Jeg vil også gerne sige tak for en god beretning. Jeg savner nok lidt nogle sammenligningstal på, hvad vores største konkurrenter ude i Europa eller hele Verden kan producere et kilo svinekød til. Det viste I for et par år siden, da der var krise sidste gang. Ja, hvad kan vi bruge det til? Vi kunne måske skrue lidt ned for salget af gener og andet knowhow, sådan lige for at justere lidt. Og så kan vi selvfølgelig også bruge det overfor vores politikere.

Så var Lindhart også inde på den kommende imagekampagne, som er i samarbejde med Landbrugsraadet. Jeg er nok bange for, at svinebranchen får for lidt ud af det. Sådan går det tit, at vi betaler, men får for lidt ud af det. Så jeg mener, at vi er selv så store, at det skal vi klare selv. Det er ikke for at være negativ, men det siger historien.

Så vil jeg også gerne høre lidt om det der Dansk-kinesiske genprojekt, hvor man kortlægger svinets arvemasse. Om vi kan få lidt mere at vide om det? Hvor lang tid I forventer der går, før vi får nogle resultater, og vi svinefolk får nogle penge i kassen. Tak for ordet.

Lindhart B. Nielsen
Først til Peter Kjær Knudsen. Når man hele tiden siger, at vi skal have lige konkurrencevilkår, så må vi også forlange, at når der er ordninger som kører igennem EU, skal vi have mulighed for også at få dem i Danmark. Dyrevelfærdsordningen, som den kørte her i år med de nye regler, er faktisk blevet en god ordning, og derfor er der også søgt maksimalt beløb.

Det koster at være foran, så jeg synes faktisk det er rimeligt, at vi udnytter de muligheder, der til en hver tid tilbydes også vores konkurrenter. Så derfor vil jeg fastholde, at det er en ordning, vi skal have gennemført.

Til Jens Andersen. Jeg er fuldstændig enig i dine synspunkter om miljø. Det var faktisk det jeg prøvede at understrege i beretningen, at vi skal have nogle regler, der er til at overskue. Det er jo helt klart, at det er de unge landmænd, som overtager en gård, som har langt de største problemer. De ved ikke, måske det første år eller to, hvad deres indkomst bliver, og de ved ikke, hvilke produktionsanlæg de må bygge. De skal vide, hvor de står, når de køber.

Per Pedersen, du havde to punkter. Konkurrence og imagekampagnen.

Jeg kan ikke sige, om det ender med at svinesektoren selv kommer til at køre imagekampagnen, men jeg tror det er utroligt vigtigt, at vi i erhvervet kan stå sammen hele landbruget om at få en fælles kampagne for at styrke landbruget generelt set, det tror jeg vil være stærkt. Men lykkes det ikke, så tror jeg også, at svineproducenterne mener, at vi har behov for at lave en investering på det her område.

Orla Grøn Pedersen
Det er til Per Pedersen. Det er rigtigt, vi har ikke gjort noget særligt ud af den her gang at sammenligne tal fra de andre lande, hvad angår produktionsomkostninger. I øvrigt er det også en lille smule sværere, end det lige umiddelbart lyder til, afhængig af om man inddrager valutakurserne i det eller ej. Men hovedbudskabet det er, at tager vi Canada, indtil kornpriserne steg der, og USA, så har de kunne producere, til det der lignede 1 kr. billigere end os. Men alene det, at foderpriserne i Canada er steget så markant nu på det sidste, som følge af tørken, så vender det hele meget hurtigt rundt. Derfor er det ustabile tal. I Europa kan vi sige det lige ud, det er kun Spanien, der kan producere billigere end vi kan, og det er i størrelsesorden 0,50 kr til 1,00 kr. pr . kg.

Hvad det angår, står vi meget stærkt, og det mener jeg også at vores konkurrence ude på verdensmarkederne klart afspejler.

Det andet spørgsmål du havde, det var vores Dansk-kinesiske Genomprojekt, hvornår der begynder at komme resultater. Jeg omtalte nogen af dem i min beretning. Selve projektet løber til udgangen af næste år.

Så skulle vi være færdige og have de data, som vi har aftalt. Men vi er allerede ved at analysere data, og vurdere hvor hurtigt vi kan få implementeret det i vores avlsmål. Hvornår vi kan analysere for, hvilke dyr der har evner til at levere afkom med den største evne til sygdomsresistens, f.eks. overfor de to lungesygetyper, det kan jeg ikke sige præcist, men i løbet af et par år eller 3, så skulle vi gerne være så langt, at vi kan begynde. Men inden det slår igennem ude hos dig Per Pedersen,  går der altså mange år, og vi ved at produktionen er 4-5 år bagefter avlen. Det er tålmodighedsarbejde, men jeg må sige, det er godt, at det er os der har fået de værktøjer. Det er godt det er os, der kan putte dem ind i vores fremtidige svineproduktion og ikke vores konkurrenter. Det er faktisk nøgleordet i det her.

Gustav Schroll
Det var angående det der forsuringsprojekt oppe i Vendsyssel. Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at vi på Fyn i 1986-87 arbejdede med de samme problemer, og vi skulle jo også have undersøgt problemerne med om betonen kunne holde og det tekniske udstyr. Vi sendte en ansøgning til København. Det fik vi ikke noget ud af, og jeg fandt ud af, at vi på Fyn ikke skulle have den prestige, at udvikle sådan noget. Så det kom der ikke noget ud af.

I 1990 eller 1991,  klagede nogle naboer over, at det lugtede, når jeg kørte gylle ud. Så blev jeg nu så gal i hovedet og sagde, at nu ville jeg følge op på det. Og jeg brugte flere timer på at ringe rundt, og til sidst blev jeg omstillet til Bygholm, og det fik jeg nu ikke noget ud af. De ville kun, når det var gødning, arbejde med kunstgødning, for husdyrgødning lugtede, og det kunne man jo ikke have omkring Horsens by. Så blev jeg så omstillet til St. Jyndevad  og de gav mig godt nok ret. Ved at sænke Ph-værdien kunne man løse mange af de problemer.  

Men jeg er da glad ved, at 15 år efter vi på Fyn arbejdede med det, er der nogen i Vendsyssel der er gået i gang med det, og jeg vil ønske dem held og lykke med det.

Hans Knuth Kragh
Jeg vil også gerne starte med at sige tak for et par gode beretninger, og jeg vil da især takke Lindhart for oplysningen om, at årets restbetaling bliver på 80 øre, for hvis ikke den bliver det, så holder din sammenligning med de udenlandske noteringer jo ikke. Så det tror jeg, at der er mange, der er glade for at få at vide, at det er sat på plads på nuværende tidspunkt.

Nej, den egentlige grund til at jeg kom herop det er, at jeg faktisk gerne vil advare imod, at vi begynder at kalde 8,85 for lavkonjunktur og noget der for alvor dræner kassekreditterne rundt omkring. Når vi laver langsigtede projekter, så skal man efterhånden kunne håndtere en notering, der hedder 9 kr. for at få kørt sit projekt igennem hos kreditorerne. Og hvis vi så mener, at 2 pct. under det er lavkonjunktur, så får vi altså signaleret en alt, alt for stor følsomhed ude i lokalsamfundet, som vil hæmme mange dygtige producenters investeringsmuligheder. Jeg synes, at i et privat erhverv, som svineproduktionen jo er, skal man have retten til at blive millionær, lige så vel som retten til at gå fallit. Og det er jo egentlig det, der sker lige for øjeblikket; at nogen af dem, der har kunnet klare sig lidt længere på de høje noteringer, de klarer sig ikke længere. Det var egentlig det.

Orla Grøn Pedersen
Når man mangler noget, så må man jo rette det op. Jeg glemte til Per Pedersen at nævne Brasilien. Sidste år da vi havde en studietur derud for rådgivere, kunne de producere et kg. svinekød til ca. 5 kr. pr. kg. for den del af produktionen, der betyder noget. Den del af produktionen, der er med til at levere grisene til eksport til bl.a. Rusland. Det har totalt ændret sig i mellemtiden. Foderpriserne er steget markant siden, og jeg ved knap hvad produktionspriserne er nu. Men det er et billede på, hvordan den slags skifter meget, meget hurtigt over tid. Stadigvæk kan de producere billigere end os, men der er nok sket en 50 pct. stigning af foderpriserne i løbet af et år.

Med hensyn til gylleforsuringsanlæg har jeg ingen yderligere kommentar til. Jeg beklager, at jeg ikke var bekendt med det fynske initiativ.

Lindhart B. Nielsen
Omkring forsuringsanlægget kan man sige, at det med timingen er utrolig vigtigt. Var Gustav Schroll kommet med idéen nu, så havde det nok været mere interessant. Sådan er det jo ofte med tingene, at det betyder noget, hvornår det kommer frem.

Hans Knuth Kragh – det jeg sagde, det var sådan set en prognose for 2002 og ud over efterbetalingen, så er der også noget der hedder noteringen fra nu af og indtil jul, så der er to heste, du kan spille lidt på. Men udover det, så er jeg sådan set enig med dig i det med lavkonjunkturen. Det er sådan set på et højt niveau denne gang. De andre ting du siger med hensyn til retten til at overleve og retten til ikke at overleve, det er klart – det er det vi skal have som selvstændige bønder.

Nu trækker frokosten nok, men jeg vil sige tak for spørgsmålene og kommentarerne til beretningerne. Tak for kommentarer i løbet af året. I er ret flinke til at kontakte telefonisk eller pr. brev, når I har kommentarer til vores politik. Tak for det. Sidst men ikke mindst tak for genvalget, vi vil forsat med glæde arbejde i Landsudvalget. Og tak for i formiddag.