|
Beretning - 200229.10.2002
Beretning ved Årsmødet for Landsudvalget for Svin, tirsdag den 29. Oktober 2002, ved formand for Landsudvalget for Svin, Gårdejer Lindhart Nielsen.
Ja, det er jo positive signaler, vi nu hører fra afsætningssiden. Prognoserne er ikke helt så dystre, som vi frygtede. Vi har måske allerede set bunden af lavkonjunkturen. Vi har også andet at glæde sig over i disse tider. Til vores store tilfredshed har den nye regering overtaget en række af de slogans, svinesektoren har brugt i mange år.
Målsætningerne står vi altså ikke alene med! Når vi ser på danske svineproducenters indsats, må vi konstatere, at vi lever 100% op til vore egne slogans. Det er flot, men også nødvendigt. Vi har viljen til at klare os i den internationale konkurrence. Vi flytter dyrene til stalde med bedre dyrevelfærd. Og vores forsknings- og udviklingsaktiviteter overgås ikke af svineproducenter i -noget - andet - land - heller ikke på miljøområdet. Vi forventer til gengæld, at regeringens erhvervspolitik indeholder samme dynamik. I Statsministerens åbningstale sagde han helt nøjagtigt: "Vi vil se nærmere på Landbrugsloven og muligheden for at forenkle den detaljerede og omfattende regulering, ikke mindst i lyset af udviklingen i EU's landbrugspolitik". Der blev samtidigt annonceret en blandet buket af lovforslag af betydning for os:
Hånden på hjertet ! De nye forslag er ikke noget, der får os til at lette af begejstring. Når systemskiftet efter den gamle regering skal udmøntes, ja, så
har regeringen tilsyneladende en vis berøringsangst over for vore
synspunkter og ideer. Og vi bevarer håbet om, at de forskellige ministre fortsat er inden for pædagogisk rækkevidde. Fra høj- til lavkonjunktur Vore indtægter var rekordhøje sidste år med 700.000 kr. Prognosen for i år siger 150.000 kr. for et gennemsnits heltidsbrug. Flotte tal, men beregnet som lønindkomst var vores timeløn i fjor kun 232 kr., og i år er vi nede på 80 kr. i timen! Kontakt banken, før banken kontakter dig Tallene dækker over meget store forskelle, og lige nu kører mange producenter med underskud. Det springende punkt for økonomisk overlevelse drejer sig på kort sigt om likviditet - eller tilstrækkelig trækningsret på kassekreditten. Mindst frem til næste høst. Renten er historisk lav. Men stadigvæk kan der være penge at hente ved at se på lånetyper og afdragsprofiler - og evt. valg af valuta. Jeg ved, at de lokale økonomi- og svinekonsulenter er forberedte og sidder klar til at lave den nødvendige, individuelle vurdering. Långiverne har al - mulig - grund - til at reagere roligt i den nuværende situation. Specielt vil jeg appellere til, at de unge besætningsejere, som er fundamentet i vores fremtidige produktion, bliver behandlet ordentligt og fair. Med ordentligt mener jeg, at - långiverne - laver -en grundig vurdering og ser på evnerne over en længere periode. Noteringsnedgang eller pludselige sygdomsudbrud, fx PMWS, må ikke være stopklods for den enkelte, unge producent. Ej heller midlertidige problemer ved omlægning til løsgående søer. I svinesektoren har vi altid - kendt - vilkårene med svingende indtjening. Vi er indstillet på at anskue situationen mere langsigtet, og det samme må vi forvente af bank og realkredit. Vi forventer, at de krediterer os svinesektorens styrkepositioner. Vi har store værdier alene i kraft af hele vores organisation. Fx ejerskabet af slagterierne, effektivt avlsarbejde osv. Vi er ikke taberne, og vi bliver ikke taberne i det hårde internationale udskilningsløb.
Opdeling på indtjening og gæld Man skulle jo nødig blive fattigere af at være svineproducent! Bekymringen for høj gældprocent bør ikke omfatte producenter, som samtidig har en god indtjening. Dækningsbidraget er stadigvæk helt afgørende for økonomien - nu og i fremtiden. Men gruppen med høj gæld og lav indtjening har overraskende nok også en lav gennemsnitsalder. Blandt de rene slagtesvineproducenter er den nede på kun 41 år. I Landsudvalgets modelberegninger ser det ud til, at den bedste fjerdedel stort set kan klare sig igennem. Gruppen har minimumsomkostninger på knap 8 kr. pr. kg uden renovering og 9 kr. med renovering. Kan man klare det, skal man ikke skære ned på renoveringer og investeringer, hvis man ønsker at fortsætte som svineproducent i fremtiden. Produktionsændringer er - nu - engang - billigst at gennemføre under en lavkonjunktur. Regnestykket tyder desværre på et underskud for den dårligste fjerdedel. Minimumsomkostninger for denne gruppe producenter er tæt på 10 kr. - 9,56 kr. pr. kilo. Med afskrivninger er tallet 10,75. Et klart faresignal! Tallene vidner samtidigt om, at der er håb om at forbedre
situationen på lidt længere sigt. Landsudvalget har til gengæld ansvaret for at tilvejebringe den nødvendige strøm af viden og produktudvikling. Det ansvar vil vi fortsat leve op til.
Investeringer De økonomer, som mener, at svinebrug er lavteknologisk og derfor ikke hører hjemme i et højtlønsområde som Danmark, overser to væsentlige forhold. For det første kræver svineproduktion meget store investeringer pr. arbejdsplads. For det andet er effektivitetskravet virkeligt højt alene for at aflønne kapital og arbejde. Selv nu, i den aktuelle lavkonjunktur, investerer danske svineproducenter på livet løs. Årligt investerer vi omkring 3 milliarder kroner. Vi ser imponerende vækstrater på mange ejendomme. Børsens artikler om gazellevirksomheder inden for landbruget er en fornøjelse at følge, og det er positivt, at gazellerne er spredt over hele landet. Vi kan endda læse i avisen, at svinene flytter til Sjælland !
De nye producenter Vi ser nu unge landmænd satse på store sohold. 800 til 1200 søer
med 7 kilos produktion. Vi - bønder - er - blevet - virksomhedsledere, og vi skal handle derefter ! En sådan stordrift af sohold gør, at afsætning og aftagere af smågrisene får afgørende betydning. Aftagerne skal stå klar, når smågrisene er klar til afgang. Når en række tidligere kvægbrugere skifter til svin, skal vi derfor hilse hjerteligt velkommen i "svinestien". Fhv. kvægfolk kaster sig typisk over slagtesvineproduktion og især FRATS-princippet. Meldingerne er tydelige. At skifte fra kvæg til svin er ikke noget, man bare sådan lige gør. Udover investering i staldene kræver nyfravænnede grise stor opmærksomhed. Praktik, Erfa-grupper og råd fra svine-konsulenten skal herfra varmt anbefales. Succeshistorier på dette felt er helt afgørende. Både for de nye producenter, men så sandelig også for os andre! Vi er alle afhængige af en stor og stabil slagtesvineproduktion i Danmark.
Strukturudvikling og konkurrenceevne Hos vore nærmeste konkurrenter er situationen helt anderledes. Tyskland er som bekendt afgørende for udviklingen i den europæiske produktion. Men strukturen er helt forskellig fra vores. Over 1 mio. tyske søer står i besætnin-ger med under 100 søer. I løbet af 90'erne har der været en betydelig produktionsnedgang i Tyskland, og vi må forvente yderligere nedgang i de kommende år. Østeuropa har endnu flere små producenter og færre store producenter til at tage-over. Lad mig blot nævne Ungarn, som producerer knapt 5 mio. slagtesvin. Halvdelen af denne produktion eller 2,5 million svin produceres af 400.000 - forskellige landbrug eller 6-7 svin pr. landmand - årligt altså. Konkurrencen kommer først og fremmest fra lande som Canada og Brasilien. Men også de to lande har sit at slås med. Canadierne har nu højere foderpriser end os, og produktionsomkostningerne lig-ger 50% over deres notering. Canada har for få svinepassere og for få slagterier, og 6 mio. smågrise bliver afsat på usikre vilkår til USA. Endelig er den canadiske befolkning meget - mere - negativt - indstillet over for svineproduktion, end vi er vant til i Danmark. I Brasilien er finansiering og infrastruktur - veje og slagterier - det helt store problem. Pengene flyder hele tiden i den retning, som er mest profitabel for långiver. Alternativet til investering i svin kan fx være kyllinger, turisme eller helt andre ting. Finanssektoren kræver en forrentning på 18-20%, og sådanne krav til lønsomhed kan blive vores redning de kommende år.
Støtteordninger under forandring
EU's landbrugsordninger kommer derimod under pres. Kommissionen har allerede været på banen med oplæg til nye støtteordninger. Markedsordningerne på planteområdet står for skud, og den direkte støtte til landmændene skal frakobles produktionen. Landdistriktspolitikken i EU kommer desuden til at lægge beslag på hver femte støttekrone. Pengene til landdistrikter bliver øremærket udviklingsformål, som miljø, dyrevelfærd, fødevarer og det multifunktionelle landbrug. Intet er endnu fastlagt, men vi skal være yderst opmærksomme, så svinesektoren får sin andel i de nye støtteordninger. I forbindelse med østudvidelsen og revision af landbrugspolitik og støtteordninger har vi fuld tillid til, at regeringen varetager vore interesser i EU på bedste vis.
Ophør af Dyrevelfærdstøtteordning
Forbedrede søgemuligheder havde ellers gjort ordningen til en succes, og i år løber ansøgningerne samlet set op i 120 mio. kr. Vores vilje til nye investeringer i dyrevelfærd bliver fejltolket. I stedet for et klap på skuldrene fjerner politikerne de midler, der positivt påvirker investeringer i forbedret dyrevelfærd. At vi er foregangsmænd med hensyn til dyrevelfærd - ikke bare i Europa, men i hele verden - er en investering i fremtiden til gavn for hele samfundet. Men aktuelt er investeringen en økonomisk belastning for os. Derfor opfordrer vi på det kraftigste regeringen til at bibeholde støtteordningen!
Tør vi tro på stigning i jordpriserne? Inderst inde tror vi alle, at jordpriserne også stiger i fremtiden. Hidtil er prisen kun gået een vej - nemlig opad! Fra midt i 90'erne er jordpriserne fordoblet. Det gav ekstra lånemuligheder under den sidste lavkonjunktur. Men satsning på værdistigninger igen, er en yderst usikker strategi. Vi bør - uden at være pessimister - iagttage og forholde os til en række nye tendenser:
Alt i alt en række punkter der sætter jordprisen under pres. I modsat retning trækker inflation og ikke mindst vores indbyrdes kamp om jord. Arealkonkurrencen som følge af miljøkrav er nok stadigt en af de mest prissættende faktorer.
Miljøteknologi godskrives
Men vi bør ikke slippe arealkravet helt. For jord er faktisk den bedste reguleringsfaktor, vi har. Vi ønsker ikke store landbrugsproduktioner, der skyder op på parcelhusgrunde. Konsekvensen kunne bl.a. være, at enkelte producenter lægger beslag på hele kvoten af dyreenheder i et stort område. Selv om de mange nye teknikker til håndtering af gylle er spændende, skal vi og myndighederne passe på med at fokusere for voldsomt på den nye teknik. Anlæggene letter måske opbevarings- og distributionsomkostningerne, men traditionel håndtering af gylle er fortsat billigst. Lavteknologiske anlæg kan dog godt være en fornuftig løsning, hvis man har svært ved at skaffe jord i forbindelse med en besætningsudvidelse. Trykket på harmonikravene til egen bedrift kan lettes og flyttes væk til en anden landsdel. Men gyllebehandling reducerer ikke udbringningsarealet totalt set, og gyllebehandling fjerner i sig selv ingen næringsstoffer. Effektivisering på bedriften, med nedsat foderforbrug og ændrede fodringsprocedurer, f.eks. fytase, er vejen til at mindske mængden af næringsstoffer.
Den nye husdyrbekendtgørelse
De nye krav om øgede udbringningsarealer med kun 140 kg N pr. ha. betyder, at mange - ikke mindst soholdere - vil kunne se en fordel i at øge miljøindsatsen. Vi giver ikke op, og vi fortsætter med at presse på for at få et enkelt og håndterbart miljøregnskab. Miljøministeren skal i arbejdstøjet nu! Vi kan - ikke - vente til efter Vandmiljøplan 3.
VVM. Standardisering og bagatelgrænser Ventetider på 6-8 måneder for VVM-screeninger i amter og Naturklagenævn er alt for lange og spild af god tid. En ny bagatelgrænse, som Miljøministeren nu gennemfører i VVM-screeninger, hilser vi velkommen. Ansøgere, som opfylder 10 punkter, slipper for screeninger. Blandt de vigtigste punkter er udvidelser på højst 100 dyreenheder, samt et afstandskrav på 300 m til følsomme naturområder og samlede bebyggelser. En samlet bebyggelse udgør nu 8 huse. Landboforeningerne og amterne har startet et arbejde, der skal lette og standardisere sagsbehandlingen for screeningssager. Arbejdet skulle gerne munde ud i et fair og ensartet administrationsgrundlag i alle amter. Vurderingen må ikke alene bero på den individuelle sagsbehandlers evner og holdninger. På positivlisten tæller også øgede muligheder for at flytte gyllebeholdere og driftsbygninger ud, så de ikke generer naboerne og os selv. At reglen om flydelag på gyllebeholdere nu skal håndhæves med logbog og kontrol kom næppe som en overraskelse for ret mange.
Konkurrence i foderstofindustrien Strukturudvikling og rationaliseringer, både på foderstofsiden og på slagterisiden, har vi det fint med. Alligevel kan jeg ikke dy mig for at nævne: Spøg til side! Effektivitet og konkurrence er uhyre vigtigt også på foderstofområdet. At foderindustrien samles på færre og større enheder bør ikke give problemer. Foderbranchen har generelt overkapacitet, men i visse områder af landet kan der dog blive meget få aktører på markedet. Kik derfor lidt ud over nærmeste sogn, når I køber foder. I er professionelle, og markedet er internationalt! Der er ingen gode undskyldninger for at betale ekstra for dansk foder. Med mindre kvaliteten er bedre. Bortset fra, at dansk foder bliver salmonellakontrolleret af Plantedirektoratet, gælder de samme krav til dansk som importeret foder. Fælles EU-regler regulerer og styrer hele dette område. Og der er - ingen fordyrende aftaler mellem os og den danske foderstofindustri. Importen af svinefoder fra Tyskland er gennem de seneste 2 år steget til cirka 100.000 tons. Og den vil formentligt øges, hvis den indenlandske konkurrence svækkes.
Flere svineproducenter blander selv Foderstofindustrien har fuld forståelse for denne udvikling. Som Asbjørn Børsting, administrerende direktør i DLG siger: "Den udvikling frygter vi ikke. For også hjemmeblandere er kunder hos os. De køber råvarer som soja, vitaminblandinger og andre koncentrater, der skal blandes i foderet".
GMO i foder Helt tåbeligt! For det første er grisen ikke gensplejset, og for det andet er GMO-soja jo ufarligt for grisen. Engang var det ædelt at producere fødevarevarer billigt og effektivt, men efterhånden kan man godt blive i tvivl. Generaldirektøren for Det internationale forskningsinstitut for Fødevarepolitik, Per Pindstrup Andersen, har sagt det så tydeligt, at det nærmest gør ondt. "Sammen med 280 mio. amerikanere, har jeg nu spist gensplejsede fødevarer i 6 år. Ikke en eneste af os er blevet syge af den grund. Det er derfor en overraskelse, at visse regeringer i det sydlige Afrika afviser amerikansk fødevarebistand som farlig for dens befolkninger. Lande der står over for en katastrofal hungersnød!" Vi ved godt, at mange forbrugere har en skeptisk holdning til ordet GMO eller "Gensplejset". Uanset den manglende logik, må vi imidlertid levere varen. Danish Crown har med baggrund i en udvidet UK- produktion ændret afregningsvilkårene for grise fodret med GMO-frit svinefoder. Landsudvalgets beregninger viser, at kravet om GMO-frit svinefoder øger foderomkostningerne med ca. 21 kr. pr. produceret svin. Merbetalingen fra Danish Crown er 38 kr. Fair nok! Hvis det er det, der skal til for at fremskaffe svinene, og markedet samtidigt kan bære den ekstra omkostning.
Omkostninger ved markedskrav Men konsekvensen er samtidigt, at de beslutninger, Danish Crown tager, fx i Code of Practise, har betydning for stort set alle landets svineproducenter. Det er et styringsredskab, der skal bruges med omtanke. Landsudvalget har i mange år haft et godt samarbejde med
slagteriselskaberne om eksempelvis UK-produktionen. Jeg vil gerne
opfordre til, at samarbejdet fortsætter. Et eksempel kunne være fremtidige ønsker fra detailkæder og forbrugere om kvalitetssikring og sporbarhed og deraf følgende krav til registrering og kontrol i den enkelte besætning. I den sammenhæng skal hvert skridt nøje overvejes.
Til kamp mod nytteløs registrering og
kontrol
Men det er forslagene ikke. Behandlinger af slagtesvin 6 måneder tilbage skal følge leverancen til slagteriet. Omkring 1,4 - mio. - stk. - A-4 - ark - pr. - uge, som drukner slagterierne og ikke gavner nogen eller noget. Slagteriet skal også vide, hvilket foder grisene har fået. Den slags gavner jo ikke fødevaresikkerheden. På det aller seneste ser det heldigvis også ud til, at skrækscenariet er ved at gå op for Kommissionen. Blandt andet fordi, vi har sendt nogle meget klare politiske signaler.
Mindre bureaukrati og mere
regelforenkling
Vi tror, at vi på længere sigt skal samkøre de forskellige besætningsoplysninger til CHR, miljøoplysninger til kommunerne, gødningsregnskaber til Plantedirektoratet og produktionsoplysninger til Danmarks Statistik. Udregning og indberetning af produktionsomfang til 3-4 forskellige myndigheder på forskellige tidspunkter er helt unødvendigt. Og kontrollørerne kunne lige så vel samles under én og samme kasket. Lad os få startet processen, og selv om vi ikke når det hele i regeringens første valgperiode, er det bare med at komme i gang. I overgangsperioden vil jeg opfordre alle svineproducenter til at holde oplysningerne i de forskellige registre opdateret. Korrekt registrering laver ikke flere svin, men er et af de områder, vi bliver bedømt på af politikere og presse. Til gengæld opnår vi en tillid og goodwill fra offentligheden og myndighederne, der samtidigt forhindrer en masse unødige og uproduktive kontrolfunktioner i at træde i kraft. Skal vi have forenklede regler og have begrænset bureaukratiet, er vi nødt til at gå ind i et forpligtende samarbejde med myndighederne. Lad mig tage et konkret eksempel:
CHR-registeret og indberetninger af
flytninger
Da beslutningen om etablering af de centrale databaser blev truffet i EU for 3 år siden, var vi ikke i tvivl i Landsudvalget. Det offentlige - det vil sige Fødevaredirektoratet - skulle have ansvaret for registeret. Vores opgave var at sikre, at registreringen fungerer i dagligdagen, vel at mærke med mindst muligt ekstra arbejde for svineproducenterne. Vi stillede en række forslag, som Fødevaredirektoratet har accepteret:
Alt i alt er det altså kun omsætning af smågrise med egne køretøjer, det er nødvendigt at indberette på papir eller via Internet. Regningen for etablering og drift af registeret påtager Landsudvalget sig via svineafgiftsfonden, så vi slipper for et fordyrende opkrævningssystem. Samlet set har vi i Danmark fået en god og forholdsvis ubeaukratisk løsning sammenlignet med, hvad svineproducenterne i vore nabolande bliver budt. Samtidig får vi et register, der fungerer og kan bruges til hurtig sygdomsbekæmpelse.
VetStat Vi ved, at der findes utroligt mange produktionsformer;
tungsvin, ungsvinestalde osv. Jo færre registrerede grise, jo mere antibiotika bruger I tilsyneladende pr. gris. Fra Landsudvalget side vil vi ikke være med til nogen form for klapjagt, før vi har pålidelige og sammenlignelige tal over en længere periode. Får vi det, og tallene viser, at nogle relativt få står for et ekstra højt forbrug, ja så vil vi naturligvis ikke holde hånden over dem. Unødvendige behandlinger og brug af antibiotika som et produktionsmiddel, kan - ikke accepteres. Den diskussion sluttede, da vi udfasede vækstfremmerne. I første omgang sætter vi fokus på valg af præparat. Og især brugen af Tetracyclin skal overvejes nøje. Vi skal have sænket forbruget, og der er andre anvendelige præparater. Foran jer ligger en folder, som vi har lavet sammen med Danmarks Veterinærinstitut og Dyrlægeforeningen. Med den i hånden eller i baghovedet er vi bedre i stand til at drøfte dyrlægens antibiotikavalg og risikoen for resistens. Udnyt samtidig de mange dyrlægebesøg, og kræv kvalificeret rådgivning omkring forebyggelse og anvendelse af antibiotika.
Bekymringsindustrien - For nylig så vi en forsker på TV bekymre sig over medicinanvendelsen i dansk svineproduktion. Baggrunden var, at nogle producenter ikke havde 100 % orden i deres papirregistreringer af medicinanvendelsen selv om registrering som sådan jo intet har med resistens at gøre. Det er, som om Hovedbudskabet bliver overset og overhørt. Fakta er, at vi netop ikke har resistensproblemer, eller for den sags skyld antibiotikarester i forbindelse med svinekød. - En ung biolog - miljøpraktikant i et amt - udtaler sig med stor autoritet om årsagerne til iltsvind i havet omkring Danmark. Det er landbrugets skyld, lød ekspertdommen. Fredag den 18. oktober forsøgte Ekstra Bladet at vække forargelse med en stor historie om, at Miljøministeren ligger på knæ for landbruget. Samtidig bad avisen læserne om i en internetafstemning at tagestilling til følgende spørgsmål: "Er det i orden, at Miljøministeren lemper kravene til svineproducenterne?" Svaret forelå i lørdagens udgave af Ekstra Bladet: 2 ud af 3 deltagere sagde ja! 7.740 personer deltog i afstemningen. Befolkningen er altså ikke så bekymret ! - En formand for en af landets største miljøorganisationer frikender vildsvins betydning for spredning af svinepest i Tyskland. Vildsvin og svinepest er dog uløseligt kædet sammen. Når I diskuterer emnet ved møder og i selskaber, skal I huske 2 ting: 1. Tyskland havde 11 udbrud sidste år. Mindst halvdelen skyldtes
vildsvin.
Erstatningsordninger
De brændte inde med deres raske kyllinger i beskyttelseszonerne. Fødevareministeriet gav kun halvdelen af tabet i kulanceerstatning. Efterfølgende har Ministeren bedt landbruget om at se nærmere på finansieringen af de omsætningstab, der opstår ved oprettelse af zoner. Hvis vi forestiller os et udbrud af svinepest i Danmark, så vil tabet i aller-heldigste fald koste 20-30 mio. kr. alene i omsætningsrestriktioner. I værste fald mange, mange hundrede millioner kroner. Alle kan blive ramt. Og som reglerne er nu, er der kun de zoneramte svineproducenter til at betale. Konsekvensen heraf er tilmed meget uheldig. Blandt andet kan det forsinke beslutningen om aflivninger af dyreværnsmæssige årsager på grund af pladsmangel. Og i Holland så vi illegale transporter ud af zonerne. Jeg skal understrege, at der endnu ikke er truffet nogen beslutninger. Emnet er kompliceret og skal diskuteres grundigt igennem. Både i svinesektoren og i landbrugets øvrige driftsgrene.
Transport af dyr
Justitsministeriet arbejder på en opstramning af reglerne for de lange transporter. Hvis udgangspunktet er faglig viden om dyrevelfærd i forbindelse med transport, sidder vi gerne med ved bordet. Handler det derimod alene om at genere transporterne over grænsen, ja, så står vi af. Af smittemæssige grunde er det helt afgørende, at vi opretholder et overskud af smågrise i Danmark. Og jeg har svært ved at se, hvorfor danske landmænd ikke skal kunne levere svin til nordtyske slagterier. I forbindelse med kulegravningen af dyretransporter, har Justitsministeriet annonceret, at selvkørere ikke slipper for godkendelsen hos Statens Bilinspektion. Efter vores vurdering bliver ca. 1 mio. slagtesvin og 5 mio. smågrise transporteret i egne vogne. Standarden på disse vogne kender vi ikke. De skal naturligvis leve op til kravene. Men vi vil argumentere for en overgangsordning, da opgradering af alle køretøjer kræver tid.
Et godt tilbud til lønmodtagerne Den kendsgerning hænger særdeles dårligt sammen med målsætningerne i arbejdsmarkedspolitikken. Vi ønsker at få anerkendt landbruget og svinesektoren som et såkaldt flaskehalsområde! Status som flaskehalsområde er afgørende for at få amternes arbejdsmarkedsråd og arbejdsformidlingerne i tale, så der både bliver gjort reklame for svineproduktionen og givet tilskud til omskoling. At sikre den nødvendige rekruttering og uddannelse har ikke været en central opgave for Landsudvalget for Svin - vi har jo Landbrugsskolerne, Landskontoret for Uddannelse og Samfundskontakt. Vi er dog rykket tættere på, og vi overvejer f.eks. at deltage i udvikling af faglige oplæringsprogrammer for medhjælpere. Vi skal have en langt mere aktiv omskolingsproces i gang. Landbrugsskolerne og de tekniske skoler bør hænge meget mere sammen i fremtiden, og udviklingen går i retning af én uddannelse for landmænd og én for medhjælpere. Vi tror også, at landbruget skal ofre flere ressourcer på rekrutteringskampagner, end vi tidligere har været vant til. Udgangspunktet er i orden. Vi har allerede et attraktivt tilbud til lønmodtagere, som har lysten til at gøre en indsats.
Samfundskontakt og besøg Vi er 5.000 professionelle svineproducenter. Hvis alle inviterede nogle grupper af besøgende 2-3 gange om året, var vi allerede nået langt. Mulighederne er mange! Foreninger, børnehaver, højskoler, fætterens aftenskolehold i Århus osv. En besøgspakke kunne ligge klar til afhentning hos den lokale landboforening. Den kunne indeholde både informationsmateriale og engangsdragter. Mere end 100.000 danskere ville hvert år kunne komme ud og få en ordentlig snak om svineproduktion, miljø, økonomi og livet på landet i almindelighed. Et forslag, som det jeg her skitserer, må ikke opfattes som en
kritik af Samfundskontakt. I særdeleshed er det glædeligt, at ud af 681 besøgsværter er der 300 svineproducenter. Og på Grøn Søndag var der 23.000 besøgende. Halvdelen på svinegårde. Det er utroligt flot, at så mange vil give en ekstra hånd med for at sikre vores gode ry og rygte - også uden for vores egen kreds.
Image I øjeblikket overvejer vi et imageprojekt for det samlede landbrug. En intern arbejdsgruppe skal sammen med et professionelt reklamebureau komme med et konkret forslag til, hvordan vi bedre kan synliggøre os. Projektet har høj prioritet i landbrugets organisationer. Lander det fornuftigt, er jeg sikker på, at svineproducenterne er parate til at investere i en stadig forbedring af vort image, - som slet ikke er så ringe endda - heldigvis!
Forskningspolitik Som næstformand for Danmarks JordbrugsForskning, har jeg deltaget i diskussionerne på nærmeste hold. Erhvervet kan ikke alene løfte de store påtrængende forsknings- og udviklingsopgaver. Det står klart. Vi har brug for offentlig forskning, og vi må appellere til en genvurdering med henblik på at tilvejebringe flere midler. Hvis vi samtidig kunne flytte nogle forskningsmidler over til de områder, der øger effektiviteten, skulle vi ikke klage.
Landsudvalgets strategi og budgetter Landsudvalgets afdelinger har et tæt samarbejde med statens forskningsinstitutioner, stald- og foderstoffirmaer, rådgivere, avlere, svineproducenter og mange andre. Alle bidrager fra forskellige vinkler, og det er en forudsætning for Landsudvalgets funktion. Landsudvalget for Svin har ansvaret for den levende gris med hensyn til strategi, udvikling og informationsopgaver. Opgavemæssigt er budgettet opdelt på 6 områder:
I kan glæde jer til at høre om afdelingernes indsats i Orla Grøn Pedersens beretning. Heldigvis er vi i den positive situation, at vi i Landsudvalget må sige nej til mange spændende projektforslag. Vi forsøger at holde udgifterne i ave. I årsberetningen side 4 kan I se listen over de forskellige nye projekter, vi fandt plads til i år. Nettobudgettet er på 93,7 mio. kr. i år, og øges med 3 mio. kr. næste år. I de seneste år har vi især udvidet og iværksat nye aktiviteter inden for miljøområdet omkring reduktion af lugt og ammoniakfordampning. Endelig har ophør af vækstfremmere krævet mange ressourcer. Specielt præcise anbefalinger vedrørende fodring af fravænnede grise og medicinanvendelse i fravænningsstalden har kostet tid og penge. Senest har de mange udbrud af PMWS krævet en stor indsats. I Landsudvalget har vi givet håndtering af PMWS topprioritet. Men vi mangler stadigt et fagligt gennembrud. Endnu ved ingen, hvad årsagen er, men jeg kan love jer, at vi følger alle farbare spor. At bruge 4 kr. pr. gris på produktudvikling er efter vores opfattelse ikke for meget. Og hvis der er områder, der virkelig brænder på, er vi også indstillet på at løfte opgaven. Ekstraordinært er der afsat 12 mio. kr. til kortlægning af svinets arvemasse. Der er også afsat 21 mio. kr. til dækning af besætningsudgifter vedrørende Salmonella DT 104. I øjeblikket aflives 100 smågrise om ugen. Det skal vi have stoppet. Jo mere viden vi får opsamlet, jo mere håb er der for at få DT 104 håndteret under den generelle salmonellahandlingsplan.
Afslutning Kursen er lagt, og den er der ingen grund til at ændre. Hvad enten vi snakker effektivitet, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd eller miljø, står vi stærkt, og vi står endnu stærkere om fem år. De skibe, vi har søsat, sejler sikkert i havn, kan jeg godt love jer. Omvendt kan vi jo som sædvanligt konstatere, at det aldrig bliver kedeligt at være med i dansk svineproduktion. Tag blot nogle af overskrifterne fra denne årsberetning:
Mange af overskrifterne vil vi også se næste år! Det flotte er, at vi hele tiden i fællesskab får taklet opgaverne og skubbet dansk svineproduktion endnu et skridt i den rigtige retning. Fra Landsudvalgets side vil vi gerne sige tak til alle - i særdeleshed medarbejderne - for den store indsats. Og tak for året, der gik.
"Årets afprøvningsværter"
Den rullende Afprøvning er en uundværlig del af Landsudvalgets udviklingsarbejde. Her følges resultaterne i almindelige produktionsbesætninger, og vi undgår, at alle vi andre skal begå de samme fejl. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige en meget stor tak til de ca. 100 afprøvningsværter, som stiller deres besætninger og stalde til rådighed. Uden jeres medvirken var vi ikke kommet så langt. Jeg er også glad for, at afprøvningsværterne finder samarbejdet med Den rullende Afprøvning meget stimulerende for dem selv og deres medarbejdere. Jeg vil gerne bede to repræsentanter for afprøvningsværterne om at komme herop - Svend Erik Justesen og Finn Sørensen Svend Erik Justesen driver en sobesætning på 750 søer ved Brædstrup. Ud af 200 farestier er 72 til løsgående søer. Vi har gennemført en del undersøgelser i besætningen. I øjeblikket undersøger vi forskellige krybbeudformninger til vådfodring af smågrise. Pasningsniveauet i besætningen er højt, og arbejdsplanen bliver altid fulgt til punkt og prikke. Finn Sørensen driver en sobesætning på 500 søer på Holstebro egnen. De drægtige søer er løsgående i dynamiske grupper med elektronisk sofodring. Den rullende Afprøvning har gennemført forskellige undersøgelser i løbestalden. I øjeblikket undersøger vi afgangsårsager hos søerne. Tilskadekomne søer ses næsten aldrig i hans løsdriftsystem. I er begge fremragende repræsentanter for vores afprøvningsværter. I lever fuldt ud op til vores krav om veldrevne besætninger med styr på registreringerne. Derudover bidrager I og jeres ansatte med mange konstruktive forslag til afprøvningerne. Vi vil gerne påskønne jeres store arbejde med denne erkendtlighed, og vil endnu engang takke jer og alle de andre afprøvningsværter for jeres store og engagerede indsats - forhåbentlig er der endnu flere besætninger, som har lyst til at deltage i Den rullende Afprøvning. Svend Erik og Finn er hermed udnævnt til årets
afprøvningsværter. |
