|
|
Svinepest og leveringsegnethed08.03.2006
I april 2004 blev der udsendt informationsmateriale om svinepest og leveringsegnethed hos slagtesvin.
Får du mistanke om svinepest hos nogle af dine grise, skal du straks tilkalde dyrlægen. Der må under ingen omstændigheder sendes grise til slagteriet. Alle grise der sendes til slagteriet, skal være leveringsegnede. KampagnebeskrivelseKampagnen udsprang af de fire falske svinepestmistanker konstateret på 4 slagterier i efteråret 2003. Alle fire mistanker kunne ved nærmere undersøgelse tilbagevises. Alligevel var en stor del af svinesektoren lammet nogle dage indtil mistanken blev tilbagevist. Materiale til alle producenterI forbindelse med kampagnen blev der udsendt breve med informationsmateriale om svinepest og leveringsegnethed til alle slagtesvineproducenter. Materialet er trykt på vandfast folie og er beregnet til ophængning i stalden til information for alle medarbejdere. De to folietryk kan ses og downloades: Fri for svinepest Der var to primære budskaber i kampagnen:
Alle grise der sendes til slagtning skal være leveringsegnede – ikke blot fri for mistanke om svinepest. De grise der ikke er leveringsegnede skal håndteres korrekt, så der ikke opstår dyrevelfærdsmæssigt betænkelige situationer. Det handler om at gribe ind i tide, dvs. før dyrets velfærd påvirkes. Baggrund for materialetMaterialet er dels udarbejdet på baggrund af udtalelser fra det Veterinære Sundhedsråd, dels på baggrund af lovgivningen og dels ud fra Landsudvalgets anbefalinger. |