• Sygdomsovervågning
• Web TV: Eksotisk sygdom

Printvenlig version

Klassisk svinepest

Sygdomstegn

Fra grisene smittes til de viser symptomer går der oftest 3-6 dage, men det kan variere fra 2-14 dage. Symptomerne afhænger af det involverede virus´ anslagskraft, dyrenes alder (yngre dyr er mere påvirkede af sygdommen end voksne dyr) og dyrenes immunitet.

Sygdommen optræder i to former:

• Ved den ene form er der tale om hurtigt forløb med voldsomme tegn på sygdom og stor dødelighed. Høj feber er det mest tydelige symptom. Grisene bliver sløve og har ringe ædelyst. Der kan ses stiv, stikkende gang, ukoordinerede bevægelser, vaklende bagben under gang, tåreflåd der kan klistre øjenlågene sammen, brækninger, forstoppelse som senere slår over i voldsom diarré, røde eller blålige misfarvninger i huden fortrinsvis på ben, bug og ører og kramper.
• Den anden form har et mildere og et mere langstrakt og snigende forløb med lav dødelighed blandt voksne dyr. Der ses lettere temperaturforhøjelse, og grisene er utrivelige. Hos drægtige søer ses reproduktionsforstyrrelser visende sig ved aborter, svag- og dødfødte grise. Kilde: Fødevaredirektoratet

Den der har modtagelige dyr i sin varetægt, skal ved mistanke om klassisk svinepest straks tilkalde en dyrlæge.

Diagnostik

Laboratoriediagnosen stilles i akutte tilfælde ved på­visning af virus i tonsiller, lymfeknuder, milt, nyre og ved blodprøver (virusisolation). Der analyseres for antistof i blodprøver. (Hvis det drejer sig om pattegrise indsendes disse og derudover udtages en EDTA-stabiliseret og en ustabiliseret blodprøve fra moderdyret. Der findes specifikke indsendelsesblanketter og udtagningsvejledning. Efter samråd med Fødevareregionen udtages eventuelt blodprøver i besætningen. Kilde: DFVF

Differentialdiagnose  

En række sygdomme kan forveksles med svinepest, hvoraf PDNS er den sygdom der skaber de største problemer. PDNS optræder flere steder, og den kan nemt forveksles med svinepest. I informationsmaterialet om svinepest er der derfor gjort meget ud af forskellene mellem svinepest og PDNS. Men selvom der ”kun” skulle være tale om PDNS, må grise ikke leveres til slagteriet. Alle grise skal være sunde og raske - leveringsegnede - før de sendes til slagteri.

        Billeder af PDNS

Smittespredning

Smitten overføres i den enkelte besætning fra dyr til dyr ved direkte kontakt samt ved indirekte kontakt gennem strøelse, foder og vand, som er forurenet med urin, gødning og næseflåd fra syge dyr. Stier, hvor der har været sygdomsudbrud, er smittefarlige i mange dage.

Smitte fra besætning til besætning sker oftest ved handel med grise, som er smittet, men endnu ikke har symptomer eller ved anvendelse af transportvogne, der ikke er rengjort tilstrækkeligt. Personer kan også videreføre smitten. Mellem nærtliggende svinestalde kan der ske luftbåren smitte.

Smitten kan overføres ved fodring med ukogt slagteaffald, kød eller kødaffald indeholdende virus. Dette har været årsag til adskillige sygdomsudbrud i flere europæiske lande. Det er derfor forbudt at anvende madaffald til fodring af grise. Smittede drægtige søer kan udgøre en smittekilde, da fostre kan blive smittet. Efter fødslen kan grisene vise sig at være sunde smittebærere. De vil kunne udskille virus i perioder hele livet, og vil ikke kunne afsløres ved blodprøvning.

Forekomst af klassisk svinepest blandt vildsvin kan give anledning til overførsel af smitte til tamsvin. Dette er en medvirkende årsag til de gentagne udbrud af sygdommen i Europa de seneste år. Kilde: Fødevaredirektoratet 

Behandling, bekæmpelse og kontrol af klassisk svinepest

Sygdommen er anmeldepligtig og kan ikke behandles. Såfremt der opstår en mistanke om klassisk svinepest, der ikke kan afvises af den regionale Veterinærchef, bliver den berørte besætning sat under offentligt tilsyn, og der udtages materiale til undersøgelse hos Danmarks Fødevare- og VeterinærForskning.

Veterinærafdelingen i fødevareregionen foretager smitteopsporing til andre besætninger, der har modtaget dyr fra besætningen de sidste 30 dage. Endvidere smitteopspores kontaktbesætninger i de seneste 30 dage. Sådanne kontaktbesætninger sættes også under offentligt tilsyn.

Ved positiv diagnose skal den smittede besætning slås ned. Kadaverne bortskaffes enten ved destruktion eller ved nedgravning. Rengøring og desinfektion skal godkendes af Fødevareregionen.

Der oprettes 3 kilometer beskyttelseszoner og 10 kilometers overvågningszoner omkring smittede besætninger.

Det er ikke tilladt at vaccinere mod klassisk svinepest i Danmark. Kilde: Fødevaredirektoratet

Yderligere information
I fagbladet ds nyt kan du finde flere relevante artikler om svinepest og svinepestberedskab. 

Under faglige publikationer kan du søge i efter relevante publikationer.

Til top