• Sygdomsovervågning
• Web TV: Eksotisk sygdom

Printvenlig version

Mund- og klovesyge

Mund- og klovesyge hedder på engelsk foot- and mouth disease (FMD), hvilket er den betegnelse der anvendes i internationale sammenhænge.

Mund- og klovesyge er en virussygdom forårsaget af et picornavirus. Der er syv serologisk og immunologisk forskellige typer, nemlig A, O, C, SAT-1, SAT-2, SAT-3 (Southern African Territories) og Asia-1. Indenfor disse hovedtyper findes adskillige undertyper.

Alle arter af kvæg, svin, vilde drøvtyggere samt får og geder er modtagelige for mund- og klovesyge. Dyr af kamelfamilien har dog kun en lav modtagelighed.

Sygdomstegn

Symptomerne på mund- og klovesyge er forskellige afhængig af dyrearten:

• Kvæg: smasken, savlen, sår eller blærer på tungen, sår eller blærer i mundhulen, sår eller blærer i klovspalten, sår eller blærer på patterne, reduceret mælkeydelse.
• Får og geder: symptomerne kan være meget svage. Når de optræder, kan der være savlen, pludselig svær halthed, dyrene ligger meget ned og er uvillige til at rejse sig, oprejst står de i krummet position med bagbenene understillede og er uvillige til at bevæge sig. På overgangen mellem klov og hud kan der forekomme blærer. Når de brister bliver hornet adskilt fra underliggende væv og pelsen omkring hoven forekommer fugtig. Der ses ikke altid blærer i munden, men hvis de er der, er det på tandkødet og eventuelt på tungen.
• Svin: Pludselig lammelse. Foretrækker at ligge ned. Når de skal bevæge sig, skriger de højt og halter smertefuldt. Blærer forekommer på klovranden, kløft og hæl. Blærerne kan strække sig hele vejen rundt om kloven så hornet adskilles. Blærer kan udvikles på trynen, tungen eller på læberanden.
• Hjorte: Milde kliniske symptomer. Blærer i munden. Ingen læsioner på overgang mellem horn og hud.

Inkubationstiden, den tid der går fra dyret er blevet smittet til det udviser symptomer på sygdom, er normalt mellem 2 og 8 dage. Smittede dyr kan udskille virus i op til 4 dage før, symptomerne viser sig. Virus kan findes i svin i op til en måned efter de er blevet smittet. Hos kvæg kan halvdelen af de smittede dyr fortsat bære smitten efter 9 måneder, og enkelte bærer smitten i op til 2 år. For får og geders vedkommende er halvdelen af de smittede dyr fortsat smittebærere efter 9 uger og enkelte i op til 9-11 måneder.

På trods af at mund- og klovesyge normalt ikke er dødelig for de smittede dyr, er den en af de mest alvorlige husdyrsygdomme der findes. Det skyldes, at sygdommen er meget smitsom, at den ikke kan behandles, og selvom syge dyr kommer sig, vil de have varige mén. Mund- og klovesyge medfører store økonomiske tab, pga. tabt mælkeproduktion, misvækst, øgede antal aborter og øget dødelighed blandt kalve, lam og kid.

Den der har modtagelige dyr i sin varetægt, skal ved mistanke om mund- og klovesyge straks tilkalde en dyrlæge.

Smittespredning af mund- og klovesyge  

Mund- og klovesyge er meget smitsom. Smittede dyr udskiller virus i deres ånde og i alle ekskreter og sekreter, herunder spyt, savl, mælk, sæd, gødning og urin. Derfor kan sygdommen smitte ved direkte kontakt fra dyr til dyr, men også via produkter fra smittede dyr. Sæd er smitsomt før tyrene udviser kliniske symptomer, og derfor kan kunstig befrugtning også sprede sygdommen. Virus findes i store mængder i mælk, hvorfor sygdommen kan overføres til afkommet med mælk, og med tankmælkbil mellem besætninger. Smittede dyr kan udskille virus op til flere dage før symptomer med blæredannelse viser sig. Svinet synes at være det husdyr, som udskiller mest virus til omgivelserne med udåndingsluften. Et svin kan således udskille lige så meget virus med udåndingsluften som 2000 voksne kreaturer til sammen.

Da smittede dyr udskiller store mængder virus i deres udånding og luftbåren virus kan overleve i mange timer, kan sygdommen smitte med vinden. Smitten kan spredes over meget store afstande. Muligheden for luftbåren spredning er især til stede i tåget og fugtigt vejr, da mund- og klovesygevirus hurtigt inaktiveres, når den relative luftfugtighed er under 60 procent.

Mennesker, der har været i kontakt med smittede dyr, kan overføre virus via tøj, på huden eller i luftvejene. Ligesom mennesker kan ikke modtagelige husdyr, vilde dyr og fugle overfører virus. Endvidere kan transportmidler der har fragtet smittede dyr udsætte dyr der efterfølgende fragtes i samme transportmiddel for en betydelig risiko for smitte.

Bekæmpelse af mund- og klovesyge  

Sygdommen er anmeldepligtig, og der foretages ikke behandling. Såfremt der opstår en mistanke om mund- og klovesyge, der ikke kan afvises af den regionale Veterinærchef, bliver den berørte besætning sat under offentligt tilsyn og der udtages materiale til undersøgelse på Danmarks Veterinærinstitut.

Veterinærafdelingen i fødevareregionen foretager smitteopsporing til andre besætninger, der har modtaget dyr fra besætningen de sidste 30 dage. Endvidere smitteopspores kontaktbesætninger i de seneste 30 dage. Sådanne kontaktbesætninger sættes også under offentligt tilsyn.

Ved positive diagnose skal den smittede besætning, samt dyr i kontaktbesætninger, slås ned. Kadaverne bortskaffes enten ved destruktion eller ved nedgravning. Rengøring og desinfektion skal godkendes af Fødevareregionen.

Der oprettes 3 kilometer beskyttelseszoner og 10 kilometers overvågningszoner omkring smittede besætninger.

I Danmark er det forbudt at vaccinere mod mund- og klovesyge.

Yderligere information

I fagbladet ds nyt kan du finde flere relevante artikler om mund og klovsyge. 

Under Landsudvalgets faglige publikationer kan du søge i efter relevante publikationer.

I VetInfo finder du veterinærfaglige artikler om mund- og klovsyge.

Til top