• Sygdomsovervågning
• Web TV: Eksotisk sygdom

Printvenlig version

Aujeszky's sygdom

Aujeszky’s sygdom er den vigtigste enkeltfaktor, som begrænser mobiliteten af svin i Europa. Danmark er officielt fri for Aujeszky’s sygdom.

Symptomer

Symptomerne er afhængige af grisenes alder og af den enkelte virustypes anslagskraft. Det alvorligste forløb ses hos grise, der er mindre end 4 uger gamle. Ved det akutte udbrud angribes så godt som alle grise, og de dør i løbet af 1-2 dage. Symptomerne begynder med nedstemthed og ophørt dielyst. Hurtigt udvikles hjernesymptomer, grisene får en usikker og stiv gang med nedsat orienteringsevne på grund af blindhed. Typisk synes grisene stumme som følge af lammelse af stemmebåndene. Hurtigt i forløbet udvikles voldsomme kramper og vejrtrækningsbesvær (foto 1).

Hos ældre grise og slagtesvin ses et noget mildere forløb med feber og få ukarakteristiske symptomer. Typisk angribes 10-20 pct. af grisene og heraf er der nogle som dør. Hos de angrebne ses slingerhed i bagparten, usikker gang, lette kramper, opkastninger og nedsat ædelyst (foto 2). Symptomerne forveksles let med influenza-symptomer.

Drægtige søer kan abortere eller føde dødfødte grise. Diegivende søer kan få feber, nedsat ædelyst og forstoppelse. Ofte ses efter et akut udbrud voldsomme reproduktionsproblemer, og endvidere synes immun-balancen i besætningen at være "væltet".

Kløe, som er et karakteristisk symptom hos kvæg, ses ikke.

Obduktion og diagnose

Obduktionsfundene er ikke særligt karakteristiske bortset fra 2-3 mm små hvide områder med vævsdød i lever og evt. milt hos pattegrise. Diagnosen kan kun stilles med sikkerhed ved laboratoriemæssig påvisning af virus eller antistoffer. Påvisning af virus sker lettest i næsesvaberprøver, lungemateriale eller i efterbyrder og døde fostre/pattegrise.

Sygdommen er anmeldepligtig.

Smittespredning

Sygdommen kan smitte mellem besætninger via subklinisk inficerede grise, luftbåren spredning og via sæd. Især luftbåren spredning har haft stor betydning før anvendelse af systematisk vaccination i smittede områder.

Håndtering

Hvis sygdommen igen dukker op i Danmark, vil den blive bekæmpet ved nedslagning af angrebne besætninger. I udlandet vaccineres i stor stil. Sygdommen kan udryddes ved hjælp af vaccination, idet det er muligt at skelne serologisk mellem antistoffer forårsaget af naturligt forekommende virus og antistoffer efter vaccination. Sådanne udryddelseskampagner er i gang i mange Europæiske lande.

Det er og har altid været forbudt at vaccinere mod sygdommen i Danmark.

Udbredelsen af Aujeszky’s sygdom i Europa

Aujeszky’s sygdom er den vigtigste enkeltfaktor, som begrænser mobiliteten af svin i Europa. EU-kommissionen kan tildele sygdomsstatus til de enkelte lande/regioner efter ansøgning. Højeste niveau er Aujeszky-frie områder, hvor vaccination ikke er tilladt (DK, Sverige, Finland, UK, store dele af Frankrig og de tidligere østtyske delstater). Næsthøjest niveau er områder med et officielt udryddelses-program (NL, resten af D, resten af F). Når disse områder bliver Aujeszky-frie, åbnes nye muligheder for flytning af dyr ud i Europa fra Tyskland, Holland og Bretagne.

Til forskel for svinepest og SVD, som har deres egne EU-direktiver for bekæmpelse, er Aujeszky’s sygdom reguleret af direktivet om den frie handel med varer og tjenesteydelser, hvorunder EU-kommissionen administrativt kan fastsætte regler for flytning af svin mellem områder med forskellig sygdomsstatus. Som det tegner sig nu, er det kun Belgien, Italien og Spanien, der er afskåret fra at deltage i trafikken. Flere af de østeuropæiske lande, som kandiderer til EU, er allerede Aujeszky-frie (Estland, Tjekkiet og Slovenien) eller er i gang med målrettede programmer (Slovakiet, Ungarn).

Indsatsen i Tyskland, Holland og Bretagne er imponerende

Tyskland, Holland og Bretagne havde som udgangspunkt 80 pct. smittede besætninger i de mest svinetætte regioner. I de 10 Aujeszky-smittede delstater i Tyskland er andelen af smittede besætninger reduceret fra 3 pct. til 0,3 pct. fra 1997 til 1999. Holland har nu kun omkring 5 pct. smittede besætninger og i Bretagne er andelen af smittede besætninger faldet fra 25 pct. til 4 pct. siden 1995. Baggrunden for succesen i de tre områder er intensiv vaccination af både søer (3 gange årligt) og slagtesvin (1-2 gange) i alle besætninger, uanset Aujeszky-status, og restriktioner i handel med dyr fra smittede besætninger. Der vaccineres kun med markør-vacciner, hvor det stadigt er muligt serologisk at teste de vaccinerede dyr for selve smitstoffet.

Hollænderne er begyndt at planlægge, hvorledes vaccination på en kontrolleret måde kan fases ud, først i slagtesvinebesætninger og siden i andre besætningstyper og områder med lav svinetæthed.

Vildsvin

I Tyskland, Frankrig og store dele af Østeuropa er der betydelige naturlige populationer af vildsvin, hvoraf nogle til stadighed er smittede med Aujeszky’s sygdom. I praksis anses det imidlertid ikke for noget større problem, selv i Aujeszky-frie områder, da det har vist sig, at tamsvinehold sjældent smittes fra vildsvin.

Fremtiden er uvis

Hvad de næste 10 år vil bringe er uvist. Men det er vanskeligt at forestille sig, at Aujeszky’s sygdom fortsat vil få lov at være stopklods for grisenes frie bevægelighed i Europa. Som en konsekvens må sygdommen elimineres nord for alperne, hvilket der også er forståelse for i EU-kommissionen.

Til top